Demente Hans skal hjælpes døgnet rundt: Har ventet halvt år på plejehjemsplads

Hans er syg nok til at komme på plejehjem, men efter syv måneder har kommunen stadig ikke fundet en ledig plads

I mange år har Hans' kone og datter passet ham. Nu er han så syg, at de ikke længere kan klare opgaven, men der er ingen ledig plejehjemsplads. FOTO: Anders Brohus
I mange år har Hans' kone og datter passet ham. Nu er han så syg, at de ikke længere kan klare opgaven, men der er ingen ledig plejehjemsplads. FOTO: Anders Brohus

Hans Karl Adamsen på 80 år sidder i sofaen og sutter på et bolche. Han smiler og kigger rundt. For 10 år siden byggede han alt lige fra både til udestuer. Men så blev han ramt af demens.

I dag kan han hverken spise eller tage tøj på selv. Om natten falder han ud af sengen og går på vandring, indtil han ramler hovedet ind i noget og bløder. Han tisser ofte i bukserne - blandt andet fordi han ikke kan finde toilettet i sit hus på 85 kvadratmeter.

- Jeg er træt. Træt helt ind til knoglerne, fortæller konen, Kirsten Adamsen, på 78 år.

- Det er ligesom at have et barn, og det er ikke let i min alder.

Hans Karl Adamsens sygdom startede for ti år siden. Pludselig begyndte han at fare vild, når han var ude at sejle. FOTO: Anders Brohus
Hans Karl Adamsens sygdom startede for ti år siden. Pludselig begyndte han at fare vild, når han var ude at sejle. FOTO: Anders Brohus

Det er over et halvt år siden, at Kirsten og hendes datter Dorte kastede håndklædet i ringen. De kunne ikke længere magte opgaven at passe Hans og søgte derfor en plejehjemsplads til ham.

Da Ekstra Bladet besøger familien er der gået næsten syv måneder, og Hans bor stadig hjemme. Han er ikke omfattet af plejehjemsgarantien på to måneder, fordi familien har været nødt til at vælge specifikke plejehjem med speciale i demens. Og kommunen har endnu ikke fundet hverken en plejehjemsplads eller en permanent aflastningsplads.

- Vi er simpelthen desperate. Vi skal jo også passe på mor. Hende er vi rigtig bekymrede for, siger Dorte Adamsen.

- Hvis mor brænder sammen, så ved jeg ikke, hvad vi skal gøre.

Dorte og Kirsten fortæller, at Hans Karl - da han var mere rask - selv har sagt, at han ville ønske, at han kunne tage en pille, lægge sig til at sove og så aldrig vågne igen. FOTO: Anders Brohus
Dorte og Kirsten fortæller, at Hans Karl - da han var mere rask - selv har sagt, at han ville ønske, at han kunne tage en pille, lægge sig til at sove og så aldrig vågne igen. FOTO: Anders Brohus

Et fængsel
Sommetider falder Hans, og Kirsten har ikke kræfter til at løfte ham op fra gulvet. Så må Dorte skynde sig om til forældrene og hjælpe. For nylig er Hans også begyndt at stikke af hjemmefra.

- Vi er der, hvor det er farligt for ham at være hjemme. Det er jo utrygt for os, siger Dorte bekymret.

-  Derudover er det et fængsel for min mor. Hun kan ikke forlade hjemmet, fordi min far ikke kan være alene.

Mor Kirsten indrømmer, at tålmodigheden er ved at slippe op.

- Nogle gange kommer jeg til at råbe lidt af ham, siger hun brødebetynget.

- Han får skæld ud, selvom jeg godt ved, at jeg ikke må gøre det, fordi han ikke forstår det. Jeg bliver bare så frustreret, siger hun.

- Min mor er ikke uddannet til at tage sig af syge – som i overhovedet slet ikke. Ét er at være ægtefælle, noget andet er at være professionel i forhold til en sygdom, der er så grim, forsvarer Dorte sin mor.

Dorte havde et tæt forhold til sin far, før han blev syg. - Det var altid far, vi kunne ringe til, når det brændte på. FOTO: Anders Brohus
Dorte havde et tæt forhold til sin far, før han blev syg. - Det var altid far, vi kunne ringe til, når det brændte på. FOTO: Anders Brohus

Lappeløsninger
Fordi kommunen ikke har kunne finde en plejehjemsplads, har de kompenseret med forskellige andre tiltag. Blandt andet flere hjemmehjælpstimer, aflastning og senest en nattevagt.

- De laver om på det herhjemme - flytter rundt på tingene og rykker mig ud af soveværelset. Jeg har svært ved at overskue det, siger Kirsten, som nu skal sove i hjemmets ekstra-værelse for at få plads til Hans' sygeseng.

Kirsten og Hans Karl Adamsen har netop haft Guldbryllup. - Det er en trist afslutning på så mange år sammen, fortæller Kirsten, der er blevet rykket ud af deres fælles soveværelse. FOTO: Anders Brohus
Kirsten og Hans Karl Adamsen har netop haft Guldbryllup. - Det er en trist afslutning på så mange år sammen, fortæller Kirsten, der er blevet rykket ud af deres fælles soveværelse. FOTO: Anders Brohus
 

Uanset hvor mange tiltag kommunen sætter ind med, mener mor og datter ikke, at det dækker det reelle behov.

- Det er jo lappeløsninger. Min far har brug for professionel overvågning 24 timer i døgnet, siger Dorte.

- Og min mor kan heller ikke leve med, at hjemmet er fyldt med fremmede mennesker hele tiden. Det er hendes liv, der bliver invaderet. Hun har brug for ro - hun er 78 år og begynder også selv at blive dårlig rent fysisk.

- Det er simpelthen ikke værdigt for nogen af dem, siger Dorte.

Har du oplevet at vente længe eller få afslag på en plejehjemsplads? Eller kender du en, som har? Så tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kommunen: Der kan forekomme ventetid

Det var i oktober 2018, at familien Adamsen søgte om en plejehjemsplads i Fredericia kommune. Syv måneder senere bor han stadig hjemme.

- Hvis man som borger i Fredericia Kommune har helt specifikke ønsker til valg af plejecenter, er der en risiko for, at ventetiden forlænges, skriver Mona Nederby Larsen, plejechef i Fredericia Kommune, i en mail.

- Det er forskelligt, hvor lang tid man som borger skal vente på en plejehjemsplads, men det kan forekomme, at der går et halvt år, skriver hun også.

For over to måneder siden opprioriterede kommunens familiens ansøgningen fra 'mellem' til 'høj'. Alligevel er ingenting sket siden da.

- Bliver behovet for hjælp og støtte er så stort, at det kniber med at varetage plejen i hjemmet, så tilbyder vi, når det er muligt, en af kommunens aflastningspladser, hvor man kan blive, indtil der er en ledig plejebolig, skriver plejechefen i sin mail.

Hun skriver også, at de arbejder på at udvide antallet af tilbud ved at udvide et af deres eksisterende plejecentre med 14 nye plejeboliger samt otte nye aflastningsboliger.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vild udvikling: Pludselig plads

Samme dag som Ekstra Bladets kontakter kommunen, får Hans tilbudt en permanent aflastningsplads.

- Det er jo lidt tankevækkende, at det tilbud kommer samme dag, lyder det fra datteren Dorte Adamsen.

Løsningen er nu, at Hans skal være på aflastningshjemmet 24 timer i døgnet, indtil han kan få en plejehjemsplads.

- Det er jo bedre end ingenting, men det er stadig en lappeløsning, synes Dorte.

- Jeg bliver ked af, at min far skal flyttes rundt hele tiden. Det er simpelthen synd at flytte sådan en gammel mand frem og tilbage hele tiden. Han kan jo ikke finde ud af alle de omvæltninger - han er dement for fanden, lyder det fra Dorte.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Plejeboliggaranti

Den lovpligtige plejeboliggaranti betyder, at kommunen skal skaffe en plejehjemsplads senest to måneder, efter de har godkendt en borger til plejehjem. Kommunen skal dog give pladserne til dem med størst behov først.

Mange gør brug af 'frit valg', således borgeren selv vælger et eller flere specifikke plejehjem. Eksempelvis for at imødekomme en bestemt sygdom - det kan være demens eller blindhed. Benytter man dette tilbud, gælder plejehjemsgarantien på to måneder ikke, og så kan man risikere at vente i mange måneder.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Alzheimerforeningen: Hans Karl er ikke alene

Ifølge Nis Peter Nissen, direktør i Alzherimerforeningen, er Dorte og Kirsten er langt fra de eneste desperate pårørende.

- Vi hører ofte om folk, der venter længe. Både på grund af ventelister, og fordi folk venter på værgemål, fortæller han.

-  Begge dele er dybt problematisk. Det går voldsomt ud over de pårørende, og mange knækker nakken på det, siger han.

Ifølge Nis Peter Nissen er lange ventetider det samme som omsorgssvigt.

- Man tager først beslutningen om at flytte på plejehjem, når man har brug for hjælp 24 timer i døgnet. Så reelt er der en lang periode, hvor vedkommende, der er syg, ikke får den hjælp og behandlingen, som sygdommen kræver.

- Der er tale om omsorgsvigt og behandlingssvigt fra kommunens side, siger Nis Peter Nissen.

Manglende tilbud
Alzherimersforeningen har undersøgt den 12,5 million dyre plejehjemsoversigt, som politikerne har gennemført. Af listen fremgår det, at kun 2 ud af 10 plejehjem nævner demens.

- Det er problematisk, idet 85 procent af plejehjemsbeboerne er ramt af en demenssygdom.

- Det er utrygt for pårørende. De har brug for at vide, hvad det er for en indsats og pleje, deres kære får i forhold til sygdommen.

Flere kommuner bryster sig af at have en demens-politik, men alligevel kan man på plejehjemsoversigten se, at disse kommuners plejehjem ikke nævner sygdommen overhovedet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Thyra er tilbage 

Thyra Frank fra Liberal Alliance har i fire år haft posten som landets første ældreminister. FOTO: Martin Sylvest
Thyra Frank fra Liberal Alliance har i fire år haft posten som landets første ældreminister. FOTO: Martin Sylvest

Ekstra Bladet har de seneste dage fortalt, hvordan hundredvis af ældre afvises, når de søger om en plejehjemsplads. Den problemstilling har ældreministeren gennem fire år, Thyra Frank (LA), ikke ville forholde sig til. 'Thyra Frank stiller ikke op til pressen', lød beskeden på det tidspunkt.

Men nu stiller Thyra Frank (LA) op igen - dog på skrift. Ekstra Bladet har blandt andet spurgt, om det er rimeligt, at Hans Karl Adamsen har ventet over et halvt år.

- Nej, det er ikke rimeligt, og som det følger af lovgivningen, så skal alle ældre, der er visiteret til en plejehjemsplads have tilbudt denne inden for to måneder, skriver Thyra i en mail.

Hans Karl Adamsen er dog ikke omfattet af denne garanti, fordi familien har været nødt til at vælge plejehjem, som er særligt beregnet til demente.

Hvis man har en specifik sygdom - eksempelvis er dement eller blind - er det vigtigt at komme på et plejehjem gearet til dette, men plejehjemsgarantien gælder ikke for folk, der benytter sig af ’frit valg’. Er det rimeligt?

- I Liberal Alliance ser vi meget gerne forbedringer inden for det frie valg på ældreområdet. Det er blandt andet derfor, at der som følge af sidste års finanslov er sat flere initiativer i gang inden for blandt andet fritvalgs-beviser og øget frit valg vedrørende rehabilitering.

Langt størstedelen af beboerne på plejehjem lider af demens – alligevel er det kun 2 ud af 10 plejehjem på plejehjemsoversigten, der nævner sygdommen. Er det godt nok?

- Cirka 7 ud af 10 beboere på landets plejehjem har i dag en demensdiagnose, så det et vilkår, som alle plejehjemsledere er bekendt med. Jeg er ikke i tvivl om, at man på danske plejehjem godt ved, hvordan der bedst ydes pleje for et menneske ramt af en demenssygdom.

Flere politikere har kritiseret Thyra Frank (LA) for ikke at stille op til interview om ældre, der afvises til plejehjem, og har i samme forbindelse udtalt, at ældreministeren ikke har foretaget det store i hendes fire år på posten.

Ekstra Bladet spørger derfor, hvad ministeren har gjort for at forbedre forholdene for de ældre. Dette besvares med et link, der henviser til 66 initiativer.

66 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere