Den røde velfærds-slagter: Skar i ydelser til syge og jobløse

Som beskæftigelsesminister udbenede Mette Frederiksen ’kynisk’ indkomsten for syge og jobløse danskere, mener et støtteparti. Metoden var pisk, og resultatet var ulighed, fastslår professor

Kan vi egentlig stole på det, Mette Frederiksen lover? Poul Madsen har en ledig stol og en løgnedetektor til formanden.

Velfærdsstatens økonomiske sikkerhedsnet fik en tur med sparekniven, da Mette Frederiksen (S) var beskæftigelsesminister fra 2011 til 2014.

Dengang stod den nuværende S-formand i spidsen for reformer af kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge. Samlet skulle der spares 3,5 milliarder kroner på landets udsatte, viser Ekstra Bladets gennemgang.

Det står i skærende kontrast til Mette Frederiksens valgkampagne i øjeblikket, hvor hun ofte turnerer med ’velfærden først’ og gerne vil være en statsminister, ’der forsvarer dem i vores samfund, som har mindst’.

Økonomisk pisk
Tusindvis af syge og jobløse danskere mistede nemlig store dele af deres indtægt på reformer med Mette Frederiksen som pennefører.

Den gennemgående metode var ifølge arbejdsmarkedsprofessor Bent Greve, RUC, nemlig økonomisk pisk for at få folk væk fra overførselsindkomster.

- Der er brugt negative økonomiske incitamenter for at skubbe folk ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. De har troet, at økonomiske stramninger har kunnet hjælpe, siger han.

Succes skyldes opsving
Ved at opfinde nye kasser såsom ressourceforløb, uddannelseshjælp og jobafklaringsforløb satte Mette Frederiksen indkomsten ned for de syge og arbejdsløse.

Der kom dog rent faktisk færre på overførselsindkomster, efter at reformerne blev indført. Men det skyldes formentlig i højere grad en økonomisk optur frem for piskene, vurderer professoren.

- Jeg kan ikke afvise, at der er nogle, som bliver påvirket af lavere ydelser. Men det er langt mere sandsynligt, at udviklingen skyldes den forbedrede økonomi, så flere kan få et job, forklarer Bent Greve.

Valg19 - 21. maj. 2019 - kl. 12:36 Debat i Sønderborg: Jagt på syge skal stoppes

Øgede uligheden
Mette Frederiksens reform-fortid går også imod et andet af den socialdemokratiske formands nutidige valgparoler. Hvis hun bliver statsminister, vil hun nemlig ’bekæmpe uligheden’, lyder det.

Hun kan så begynde med den ulighed, hun selv skabte med reformerne for kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge. De tre reformer har nemlig skabt ’større ulighed’, oplyser professoren.

- Når man sænker ydelserne, betyder det, at der er flere voksne og børn, der kommer til at leve under økonomisk dårlige vilkår, forklarer han.

Mette Frederiksen har for nylig fortalt i en portrætbog, at hun fortryder mængden af reformer, mens hun var beskæftigelsesminister.

Socialdemokratiet: Vi skal gøre det bedre
Mette Frederiksen vil ikke svare på Ekstra Bladets spørgsmål om Socialdemokratiets valgløfter og reformer.

I stedet er det Mattias Tesfaye, fungerende politisk ordfører, som svarer skriftligt på vegne af partiet.

’Vi kan ikke spole tiden tilbage. Men vi kan gøre det bedre her fra. Og det skal vi,’ skriver han.

Socialdemokratiet ’tager ansvar’ for reformerne, men vil også tage ansvar for at ændre dem.

’Det vil være en topprioritet for os,’ lyder det.

’Vi har desværre set alt for mange eksempler på udsatte og syge borgere, som er blevet behandlet på en måde, som vi ikke kan være bekendt,’ skriver Mattias Tesfaye.

Mød Mettes ofre
Ekstra Bladet har gennem den seneste tid sat fokus på syge danskere, som blev ramt af Mette Frederiksens reform af sygedagpenge.

Indtil Kristian er rask igen, må han klare sig på et beløb, der svarer til kontanthjælp. FOTO: Christer Holte Politik Kristian har mén efter hjerneblødning: Man bliver straffet økonomisk

Rolf Dalby er af de mange danskere, der har mistet retten til sygedagpenge undervejs i et sygdomsforløb. Han har måttet gå fra almindelig løn til et beløb svarende til kontanthjælp. Foto: Ernst Van Norde Dansk politik Rolf mistede foden bid for bid: Blev ruineret imens

Valg19 - 20. maj. 2019 - kl. 07:37 Ramt af Mettes sparekniv: Depressive Carina får 0 kroner

Inger Biller har æggestokkræft og får kemo hver tredje uge. Kræften forsvinder ikke, men det gør hendes sygedagpenge måske. Foto: Ernst Van Norde Politik Inger har uhelbredelig kræft: Jobcenteret vil stoppe hendes sygedagpenge

Allan har altid arbejdet og klaret sig selv, indtil han blev ramt at to blodpropper i hjernen og blev lam. Nu er han i gang med genoptræning. 'Jeg er virkelig rystet over, at systemet er så dårligt.' FOTO: Christer Holte Politik Blodpropper i hjernen: Allan har knap nok råd til medicin

Fordi forsikringspengene modregnes, ender Roya på en ydelse, der svarer til kontanthjælp. Foto: Linda Johansen Nyheder Roya er sygemeldt efter biluheld: Får 241 kroner af kommunen

702 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere