Derfor skal du lade børnene høre hvad Paludan siger

'Sådan ser mennesker, der skal tabe sig, ud. Så galt kan det gå': Psykolog finder intet alarmerende i, at børn interesserer sig for Rasmus Paludan, men opfordrer forældre til at tale med dem om Stram Kurs-lederen og dansk politik

Nogen vil ifølge børnepsykolog opfatte det her som voksenmobning. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Nogen vil ifølge børnepsykolog opfatte det her som voksenmobning. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

'Frihedens soldat, de svages beskytter, samfundets vogter, danernes lys, sjælefredens kilde, nordens håb, sandhedens sendebud, fredens skaber'.

Ordene vælter ud af kæften på det forestående folketingsvalgs nok mest berygtede kandidat, men kunne ligeså stamme fra en fantasy-bog som Harry Potter eller Hobitten.

Det er en af grundene til, at Rasmus Paludan har så stor gennemslagskraft hos børn og unge, vurderer børnepsykolog John Aasted Halse over for Ekstra Bladet.

- Han formulerer sig på en måde, som nærmer sig eventyruniverser, hvor det gode skal kæmpe mod det onde, og det gode vinder til sidst, siger børnepsykologen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Rigtig mange børn og unge kender til Rasmus Paludan. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rigtig mange børn og unge kender til Rasmus Paludan. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
 

Vil gerne se giraffen
Paludan opsøger selv børn og unge, som gerne stiller op til selfies og langtfra holder sig fra manden, som stort set alle de øvrige politikere lægger afstand til.

Rasmus Paludan har groft tilsidesat god advokatskik, fastslår Københavns Byret. Foto: Philip Davali Valg19 - 16. maj. 2019 - kl. 16:04 Rasmus Paludan idømt bøde på 30.000 kroner

At børnene gerne vil opleve den 36-årige højreekstreme politiker, ser Halse ikke som hverken problematisk eller alarmerende:

- De vil gerne se giraffen. Jeg vil ikke kalde Rasmus Paludan for en mediedarling, men han er eksponeret, og så vil børn som voksne gerne se ham i virkeligheden. Det svarer til, at man gerne vil se en skuespiller fra tv i teatret, hvor man ser skuespilleren i hel og levende figur. For det giver en anden oplevelse.

- Så det er ikke nødvendigvis anderledes, når min datter gerne vil se Paludan i virkeligheden, end at hun også ville stoppe op, hvis hun mødte Lars Løkke Rasmussen?

- Nej. Også børn vil gerne se det, de ser igennem medierne, i virkeligheden. Og hvad angår de to, kan man jo sige til børnene: 'Sådan ser mennesker, der skal tabe sig, ud. Så galt kan det gå', griner psykologen, som maner til, at bekymrede forældre slår koldt vand i blodet, når det kommer til deres børns eventuelle fascination af Rasmus Paludan.

Artiklen fortsætter under billedet...

Børnepsykolog John Aasted Halse mener, man skal tage børns spørgsmål om Rasmus Paludan alvorligt. Foto: Jan Grarup
Børnepsykolog John Aasted Halse mener, man skal tage børns spørgsmål om Rasmus Paludan alvorligt. Foto: Jan Grarup
 

Hvem er danskere
Han opfordrer generelt forældre til at tage børnene i hånden og forklare børnene, hvad Rasmus Paludan mener, når han udlægger verden som sort/hvid eller ond/god - i et sprog, som børn forstår.

- Hvis Paludan siger, at Danmark er for danskerne, så vil nogen børn nok tænke: 'Hvem skulle ellers bo her end danskerne'. Og dine børn og mine børnebørn ser jo både Sara, Ayisiah og Amir eller andre, de går i børnehave eller skole med, som danskere, selvom de er mere brune i huden.

Det værste, man ifølge John Halse kan gøre, er at forsøge at skærme børnene af fra, hvad der foregår i verden.

- Det kan man godt styre, når det kommer til børn på 0-3 år, men når de er oppe i en alder fra børnehavealderen og frem, så må man give den en forklaring eller prøve at forstå, hvad der gør bestemte skikkelser som Rasmus Paludan interessante.

- Så kan man forklare, at når Paludan siger, at muslimer skal sendes ud af landet, så er det for eksempel Sara fra børnehaven. Så vil barnet muligvis undre sig og spørge, er Sara ikke dansker, hende leger jeg da med.

Oldemor spiser også anderledes
- Hvis man så går videre ind i diskussionen af, hvorfor Rasmus Paludan mener, at nogen mennesker er anderledes end andre, så kan man jo godt sige, at nogen spiser noget andet, end vi gør, men det gør oldemor også. Mennesker spiser forskelligt. Derfra kan man jo forklare, at det, Paludan siger, er at Paludan mener, at Sara skal rejse derhen, hvor hun kommer fra, selvom hun er født og opvokset her. Det er jo ingen overdrivelse.

Børnepsykologen understreger, at det ikke nytter noget at belære børnene om, at 'ham må du ikke høre på'.

- Det svarer til, hvis din mor sagde, du ikke måtte kysse på drengene eller at drikke shots eller ryge. Så var det lige præcis det, du havde lyst til. Det gjorde det særligt eksotisk'. Hvad enten vi kan lide det eller ej, hører børn (også) Paludans ytringer, og så er det bedre at tage det upfront med dem og stille nogle gode spørgsmål og forsøge at svare på børnenes.

Træd i karakter
Svarene og forklaringerne bør ifølge John Halse doseres, så man ikke 'oversnakker' børnene:

- Stil gode spørgsmål, og kom ikke med 117 svar med det samme. Det hjælper ikke at forsøge at give børn udredninger, hvor de ikke er. Hvis barnet er 11-12 år kan det være stærkt relevant at snakke med dem om, hvor han har sin retorik fra - altså 30'erne - og tale om danmarks- og verdenshistorien.

Ifølge Halse er det også vigtigt at lade børnene høre ens holdning:

- Det er vigtigt, man som voksen træder i karakter og tør være sig selv og sige: 'Det kan godt være, Paludan siger sådan og sådan, men jeg mener noget andet'. Det hjælper ikke noget at signalere, at man ikke har nogen mening om det og lade børnene selv finde frem til deres konklusioner. Man skal give børn mulighed for at træffe nogle værdimæssige valg ud fra et ståsted, de får derhjemme, ellers bliver de let manipulerbare.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nogen vil ifølge børnepsykolog opfatte det her som voksenmobning. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Nogen vil ifølge børnepsykolog opfatte det her som voksenmobning. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
 

Demokratiets svaghed
- Så når børnene vil tale om f.eks. Paludan, er det en dårlig idé at sige, at ham gider man ikke at snakke om, og ham nævner vi ikke herhjemme. Man kan nemt tabe børn på vejen. Og hvis man ikke kan svare på, hvorfor Paludan siger noget, så er det bedre at svare: 'Det ved jeg heller ikke, hvorfor han gør', end at sige, at han er bare en idiot - ham skal du ikke bruge tid på.

- Når man ser Paludan sammen med de øvrige topkandidater til Folketinget, kan det udefra godt ligne voksenmobning - nogen vil slet ikke sige hans navn, mens andre, som i øvrigt er politisk uenige, godt kan stå og tage selfies, mens Paludan står for sig selv... Kan det være med til at få børn (og voksne) til at fatte sympati for ham?

- Det minder om reaktionerne på Glistrup i 1973, og nogen mennesker vil tænke: 'Hvor er det synd, han bliver holdt udenfor'. Man kan næppe forvente, at de skal signalere, at vi er bonkammerater, men man er nødt til at erkende, at det her er nok engang en historie om demokratiets svaghed. Vi skal kunne rumme allesammen. Han har også ret til platform. Og det kan man også forklare børn. At her i landet må du mene, hvad fanden du vil, selvom de andre ikke kan lide det.

Dårlige rollemodeller
Ifølge Halse er politikerne langtfra gode rollemodeller for børn, når de står ansigt til ansigt med Paludan:

- Vi prøver at lære børn, at bare fordi han ikke er din bedste legekammerat gør det ikke okay, at du mobber ham. Men skulle man forestille sig, at politikere skulle være gode rollemodeller, har det slag stået og er for længst tabt. Vi kan ikke bruge politikerne til at være gode eksempler for vores børn. Deres adfærd legitimerer, at det er okay at lave rænkespil, lyve, snyde og lukke nogen udenfor.

- Den vej, man bør gå i forhold til børn, er den nuancerende. Vi behøver ikke at benægte, at drenge af fremmed etnisk herkomst er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Men det betyder ikke, at alle drenge eller dem, der sidder i din klasse eller børnehave er nogen af dem. Med andre ord: Mind børnene om nuancerne i stedet for at generalisere.

1 af 3 Rigtig mange børn og unge kender til Rasmus Paludan. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
2 af 3 Børnepsykolog John Aasted Halse mener, man skal tage børns spørgsmål om Rasmus Paludan alvorligt. Foto: Jan Grarup
3 af 3 Nogen vil ifølge børnepsykolog opfatte det her som voksenmobning. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
569 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere