DF er 170.000 stemmer fra Messerschmidts rekordvalg i 2014

Morten Messerschmidt alene fik flere stemmer ved forrige EP-valg end hele Dansk Folkeparti ved søndagens valg

Det blev ikke til en vild valgaften for Dansk Folkeparti. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Det blev ikke til en vild valgaften for Dansk Folkeparti. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den tidligere stemmesluger Morten Messerschmidt (DF) fik langt flere personlige stemmer ved Europa-Parlamentsvalget for fem år siden, end hele Dansk Folkeparti formåede at kapre ved søndagens valg til Europa-Parlamentet.

Morten Messerschmidt, som har droppet Europa-Parlamentet og i stedet stiller op til Folketinget, fik 465.758 personlige stemmer i 2014, mens Dansk Folkeparti ved valget søndag har fået 296.237 stemmer.

Det er en forskel på knap 170.000 stemmer.

Flest stemmer nogensinde
Morten Messerschmidt er den dansker, der har fået flest personlige stemmer ved et EP-valg nogensinde.

Selv om han bytter Bruxelles ud med Christiansborg, vil han stadig kæmpe for europæiske indflydelse, har han sagt til TV2.

- Vi skal vikles så meget ud af EU som overhovedet muligt. Den kamp foregår lige så vel i Folketinget som i Europa-Parlamentet, har han sagt.

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere