DF mister stor profil

Dansk Folkepartis mister 21 mandater i Folketinget. I Københavns Storkreds mister DF en stor profil

Dansk Folkeparti mister en af sine profiler i Folketinget. 

Partiet får kun ét mandat i Københavns Storkreds. Her er både gruppeformand Peter Skaarup og udlændingeordfører Martin Henriksen opstillet.

Hvis man kan bruge 2015-valget som pejlemærke, ser det umiddelbart ud til, at Martin Henriksen må vinke farvel til Folketinget. 

I 2015 fik han 3094 personlige stemmer, mens Skaarup fik 11.402.

DF har fået en katastrofalt valg. Partiet er gået hele 21 mandater tilbage. Fra 37 til 16 mandater.

Onsdag aften tog DF-formand Kristian Thulesen Dahl ansvaret for partiets dårlige valgresultat, da han ankom til partiets valgfest i Snapstinget på Christiansborg ved 21-tiden.

Han havde været forberedt på nederlaget. For meningsmålingerne havde spået DF's nedtur i løbet af valgkampen. Han konstaterede, at partiet ikke havde været 'dygtigt nok'. 

- Det ansvar må jeg tage på mig som partiets formand, sagde Kristian Thulesen Dahl. 

Det er ikke kun DF, der skal sige farvel til en profil i samme storkreds. Det skal Alternativet også. Partiet får også kun ét mandat mod to i 2015.

Politisk leder Uffe Elbæk og forkvinde for folketingsgruppen Carolina Magdalene Maier er opstillet. Og det tyder på, at Elbæk beholder sit mandat. I 2015 fik han 18.796 personlige stemmer. Carolina Magdalene Maier fik 1073.

213 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere