Drillede Mette med afbud: Løkke selv udeblevet fra to debatter

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har med kort varsel meldt afbud til to udsendelser på henholdsvis DR og TV2/News

Statsministeren stak lidt til Mette Frederiksen, da hun udeblev fra lørdagens særudgave af Mads & Monopolet. Det viser sig, at han også selv har meldt afbud - med meget kort varsel - til to debatter på hhv. TV2 og DR. Foto: Jonas Olufson.
Statsministeren stak lidt til Mette Frederiksen, da hun udeblev fra lørdagens særudgave af Mads & Monopolet. Det viser sig, at han også selv har meldt afbud - med meget kort varsel - til to debatter på hhv. TV2 og DR. Foto: Jonas Olufson.

Lørdag meldte Mette Frederiksen (S) afbud til særudgaven af Mads & Monopolet, hvor samtlige partiledere var inviteret - til morskab for statsminister Lars Løkke Rasmussen.

 

Ingen svar fra Løkke
Men det viser sig, at det ikke kun er den socialdemokratiske formand, der har trukket stikket til en ellers stor mikrofon direkte ud til vælgerne.

To gange har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med kort varsel meldt fra til tv-udsendelser, hvor danskerne kunne stille ham spørgsmål.

Onsdag 29. maj meldte han med kort varsel afbud til 'Tæt på' på DR kl. 22.30, hvor han skulle svare på spørgsmål fra danskerne om Venstres politik.

Som det fremgår af DR's hjemmeside blev de mange spørgsmål fra danskerne dog aldrig besvaret.

Her kan du se DR's forklaring på, hvorfor danskerne aldrig fik besvaret spørgsmål fra statsministeren. Screendump/dr.dk.
Her kan du se DR's forklaring på, hvorfor danskerne aldrig fik besvaret spørgsmål fra statsministeren. Screendump/dr.dk.
 

Morgen-afbud
Allerede lørdag 1. juni havde statsministeren tilsyneladende igen svært ved at få enderne til at mødes.

Her meldte han mod kort varsel afbud til 'News og partilederne' på TV2/News, hvor danskerne på samme måde havde mulighed for at stille ham spørgsmål.

Umiddelbart inden programmet blev det annonceret, at Lars Løkke Rasmussen ville være til stede 8.35 - men også her meldte han afbud i sidste sekund.

Det vækker harme hos Socialdemokratiet, at statsministeren på den ene side langer ud efter sine politiske modstandere for ikke at møde op, men selv vælger at melde afbud - endda med ekstremt kort varsel.

- Lars Løkke Rasmussen er en statsministerkandidat, der snart har forsøgt, hvad som helst af billige tricks for at ramme os. Der er efterhånden ikke noget der overrasker. Heller ikke at han udebliver fra arrangementer, han har sagt ja til, siger Peter Hummelgaard (S).

- Jeg forstår sagtens, at statsministeren ikke kan nå alt, han bliver indbudt til, i løbet af valgkampen. Men når man sætter meget høje standarder for sig selv ved at skyde på andre, så skal man kunne leve op til det. Det har Lars Løkke tydeligvis ikke kunnet.

- Der er stor forskel på at melde afbud i god tid eller i allersidste øjeblik. Det er, hvad jeg vil kalde, ualmindelig dårlig stil, lyder det fra Hummelgaard.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra statsministeren.

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere