Eks-MF’ere får kæmpe gyldent håndtryk

Selvom tidligere politikere skal modregnes, når de får job, bliver næsten hele eftervederlaget udbetalt. Ved sidste valg røg 61 MF'ere ud

Valgets tabere bliver forgyldt, hvis vælgerne stemmer den ud af folketinget. Foto: Olivia Loftlund
Valgets tabere bliver forgyldt, hvis vælgerne stemmer den ud af folketinget. Foto: Olivia Loftlund

Politikerne får et kæmpe gyldent håndtryk, når de stopper i Folketinget.

Når Danmark går til stemmeurnerne om knap tre uger, vil hobevis af politikere blive stemt ud i mørket.

Lige nu hænger blandt andet Liberal Alliances topprofil Joachim B. Olsen i en tynd tråd ifølge en mandatprognose udarbejdet for Altinget af professor Kasper Møller Hansen. Men mens arbejdsløse danskere bliver pisket rundt i manegen for at beholde retten til dagpenge, kan folketingspolitikere, der frivilligt stopper eller bliver vraget af vælgerne 5. juni, trygt læne sig tilbage og nyde op til to års fuldt eftervederlag fra Folketinget.

Joachim B. Olsens job hænger ifølge meningsmålingerne i en tynd tråd, men han behøver ikke frygte for lønnen de kommende år. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Joachim B. Olsens job hænger ifølge meningsmålingerne i en tynd tråd, men han behøver ikke frygte for lønnen de kommende år. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
 

Og det er lige præcis, hvad de gør, kan Ekstra Bladet i dag afsløre. For selvom eks-folketingsmedlemmerne i princippet skal have modregnet hver en krone – ud over et modregningsfrit grundbeløb det første år efter folketingsperioden – bliver hele 83 pct. af eftervederlaget udbetalt.

Får både penge og job
Det var situationen med eftervederlaget hos de 61 politikere, der stoppede ved valget i 2015, viser en opgørelse, som Folketingets administration har foretaget efter anmodning fra Ekstra Bladet.

Samtidig viser det sig imidlertid, at eks-politikerne ikke har den mindste smule besvær med at finde et arbejde efter tiden som politik.

Noget, der ellers ofte bliver brugt som begrundelse for de lukrative eftervederlagsregler.

Men en gennemgang af selvsamme 61 politikere, der stoppede ved sidste folketingsvalg, viser, at langt størstedelen kom i almindeligt arbejde i løbet af eftervederlagsperioden.

Ekstra Bladet har via offentligt tilgængelige kilder undersøgt, hvad de 61 politikere foretog sig efter tiden som politikere. Opgørelsen viser, at to tredjedele er kommet i, hvad der må betragtes som lønnet arbejde inden for eftervederlagsperioden.

Samtidig viser det sig, at politikerne i gennemsnit har annonceret, at de har fået nyt job blot fem måneder efter deres exit fra Folketinget.

Forslag: Indsend årsopgørelse
Politikernes grundige udnyttelse af eftervederlaget vækker undren hos afgående folketingsmedlem for Enhedslisten Pelle Dragsted.

– Det lyder lidt mærkeligt, at der er så lav en modregning, hvis folk hurtigt kommer i reelt arbejde. Det er svært at se, hvordan det hænger sammen, siger Pelle Dragsted.

– Der kan selvfølgelig være naturlige årsager – at der er tale om frivilligt arbejde eller lignende. Hvis det er muligt, ville det være fornuftigt at se på, om der bliver lavet en form for finter eller fusk.

– Det kunne for eksempel være ved at få indtægten lagt ind i et selskab, så det i første omgang ikke ser ud om personlig indkomst, og så bliver det først udbetalt som personlig indkomst, når eftervederlagsperioden er overstået.

– Det ville være fornuftigt, hvis skulle indsende sin årsopgørelse, så administrationen kan tjekke, om det er dækkende, og eventuelt følge op, hvis noget ser mærkeligt ud.

Op til politikernes samvittighed

Folketinget kan hverken se lønsedler eller få indsigt i årsopgørelser fra SKAT, når de skal tjekke, hvor meget eks-politikere skal modregnes i eftervederlag.

Det afslører svar fra Folketingets administration til Ekstra Bladet.

I stedet er det helt op til politikernes egen samvittighed og moral, om Folketinget kan modregne det korrekte beløb i deres eftervederlag.

Alle tidligere folketingsmedlemmer, der er berettiget til at modtage eftervederlag, afleverer således en tro og love-erklæring til Folketingets Administration, hvor de angiver, hvad de forventer at tjene i eftervederlagsperioden.

Denne erklæring skal afgives til Folketingets Administration, senest en måned efter det tidligere medlem er udtrådt af Folketinget, fremgår det af svarene fra administrationen.

Når eftervederlagsperioden er udløbet, skal eks-medlemmerne efter senest en måned aflevere en ny erklæring på tro og love til Folketingets Administration om størrelsen af deres faktiske indkomst i perioden.

Folketinget har ingen beføjelser til at efterprøve rigtigheden af erklæringerne – i modsætning til de regler, der gælder for almindelige danskere.

Se også: En velbetalt ferie

Sådan er politikernes fryns

Eftervederlag: Lønnen bliver ved med at komme ind på kontoen i en periode svarende til halvdelen af den sammenhængende tid, den pågældende senest har været folketingsmedlem. Dog mindst i seks måneder og højst i 24. Lønnen er på 678.000 om året.

Skattefrit tillæg: Oven i grundlønnen på godt 660.000 kroner årligt modtager folketingspolitikerne et særligt skattefrit ’omkostningstillæg’. Dette lyder på knap 63.000 kroner om året.

Fed pension: Efter et år som folketingsmedlem er man sikret retten til en særlig pension. Der er tale om en livslang ydelse. Den højeste pensionssats opnås efter 20 år i Folketinget og lyder på ca. 30.500 kr. om måneden resten af livet.

Ingen krav under sygeorlov: I modsætning til almindelige danskere i sygedagpengesystemet er der ingen dokumentationskrav for folketingsmedlemmer, som er sygemeldt i en længerevarende periode.

Gunstig orlovs-finte: Folketingsmedlemmer, der får arbejde uden for Borgens mure, behøver ikke nedlægge deres mandat. De kan i stedet tage ’privat orlov’. Dette er en gunstig finte, fordi de derved fortsætter med at optjene retten til eftervederlag.

212 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere