Eksperter om klimaplaner: Meget svært og meget dyrt

Landets næste regering har meget ambitiøse planer for klimaet, men det bliver både meget svært og virkelig dyrt, vurderer to eksperter

De fleste håber på det bedste, men mange frygter det værste. Foto: Linda Johansen
De fleste håber på det bedste, men mange frygter det værste. Foto: Linda Johansen

Danmarks kommende regering skal være blandt de regeringer i verden, der gør mest for at modvirke klimaforandringerne og forringelserne af vores miljø og natur - både herhjemme og internationalt.

Sådan lyder ambitionen der blandt andet i det forståelsespapir, som Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten lægger til grund for dannelsen af en ny socialdemokratisk regering med Mette Frederiksen i spidsen.

Men det bliver altså både svært og dyrt, vurderer henholdsvis en klima- og økonomiforsker.

Den ambition skal blandt andet indfries ved at lave et stop for salg af benzin- og dieselbiler fra 2030, forpligte landbruget til at nedbringe udledningen af drivhusgasser med et bindende reduktionsmål og ved at fastsætte et må om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til 2030.

- Jeg synes, det lyder meget svært, siger Kirsten Halsnæs, professor i økonomi og klima ved DTU om den ambitiøse plan.

Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet stemmer i på det økonomiske område.

- Klimaområdet er nok det, der ender med at koste mest, når vi når frem til 2030. Hvis man vil skære udledningen med 70 procent, vil det formentlig koste et tocifret milliardbeløb, siger han.

- Når man kigger på, hvad der samlet set er af råderum, og at det råderum allerede er afsat til det demografiske træk, og at der derudover skal være et løft af velfærdsydelserne – og så oven i noget klimahensyn, der er på et tocifret milliardbeløb, er der i udgangspunktet ikke penge til det med de kendte indtægtskilder.

Fold boksene ud herunder for at læse eksperternes vurderinger.

Fra brændstof til el

img11446695.jpg 

Forslaget om at udfase diesel- og brændstofbiler i 2030 er især noget, der får eksperterne til at rynke brynene.

- Det er meget sent at stoppe for salget af benzin- og dieselbiler i 2030. Fordi jeg har indtryk af, at den gennemsnitlige levetid for en bil i Danmark er over ti år. Så vi er henne i 2040’erne, før man ikke længere kører i benzin- og dieselbiler, siger klimaforsker Kirsten Halsnæs.

- Hvis man gerne vil leve op til de 70 procent, bør man hellere gå i gang med at gøre det næste år.

Bo Sandemann er bekymret over de penge, som skattekassen kan gå glip af.

- Det at vi ikke længere vil kunne beskatte brændstofbiler, som vi gør i dag, kommer til at koste. De indtægter vi får fra dem, vil vi formentlig ikke kunne få fra elbiler. Elbilerne er jo dyrere at lave, så hvis de ikke skal blive for dyre, er er man nødt til at beskatte dem meget mildere, siger han.


Landbrugsudfordringen

img11186411.jpg 

I forståelsespapiret lyder det også, at man vil sikre klimabidrag fra landbruget. Der skal være et bindende reduktionsmål for landbruget, der skal forpligte erhvervet til at reducere udledningen af drivhus gasser.

- Man skal i hvert fald skynde sig at finde ud af, hvad det bindende reduktionsmål er. Og det skal så rejses på EU-plan. Landbruget er jo meget konkurrenceudsat, så hvis vi stadig skal kunne være med herhjemme, skal de andre landbrug underlægges samme betingelser, siger Kirsten.

Økonomiprofessoren er enig.

- Hvis der ikke kommer en fælles forståelse i EU på landbrugsområdet, risikerer vi, at folk bare køber deres fødevarer fra andre lande. Det er dårligt for økonomien og det hjælper heller ikke på udledningen

- På mange området inden for klima gælder det jo, at det ikke er Danmark, der er afgørende. Det er, hvordan vi alle sammen i fællesskab kan bidrage.


Drivhusgasser

22292198.jpg

Helt centralt på klimaområdet er målsætningen om at reducere drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til 1990.

I forståelsespapiret lader parterne også forstå, at det bliver meget svært - især fra 65 til 70 procent. 'Det vil kræve midler, vi endnu ikke kender', står der.

- De siger jo bare det samme, som alle andre gør, nemlig, at man ikke kender dem. Og det må jeg jo give dem ret i, siger Kirsten Halsnæs.

- Det lyder ikke særlig lovende. Der kommer til at gå alt for lang tid.

Bo Sandemann er også skeptisk.

- Der er ingen, der har beskrevet, hvordan man skal nå målet. Er det bilerne, er det isolering af huse, industri – hvordan skal folk bidrage på forskellige måder?

- Det er ikke, fordi det ikke kan lade sig gøre, men der skal være en vilje, og der skal anvises nogle finansieringskilder, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT --------

Folk på gaden: 'Vi håber'

 

Thomas Topholm, 28 år, konsulent

Jeg synes, det er godt, regeringen har sat sig nogle mål. Men om de nogensinde når dem, aner jeg ikke. Jeg tror egentlig ikke, de når det, der er for meget politik og for meget snak. Men jeg ville da klart selv være villig til at have en kødfri dag.

 

Trine Valsted, 26 år, nyuddannet

Jeg er lidt skeptisk, om regeringen kan nå målet. Jeg vil da håbe, men jeg tror, at der kommer til at mangle handling bag ordene. Jeg er selv begyndt at affaldssortere og er selvfølgelig bevidst om de små ting som ikke at købe plastikposer osv.

 

 

Sune Kjems, 45 år, designer

Jeg tror som udgangspunkt på, at regeringen kan nå sine mål. Det er jeg nødt til at tro på. Jeg er nødt til i min barnlige tro at stole på dem. Men hvor langt de når er jo ikke nødvendigvis helt dem selv, der kan afgøre det.

 

Kuno Junker, 33 år, head of admission,

Det ser meget ambitiøst ud, og hvis de skal nå det, skal de alle sammen til at være enige. Det ser jeg ikke ske. Det drejer sig om, at vi skal løfte i flok, ellers kan vi ikke løse problemet. Jeg har selv givet afkald på kød og brug af plastik derhjemme.

 

 

Nanna Kruse, 20 år, og Sofie Albrechtsen, 21 år

Sofie er ikke helt oppe at ringe over regeringen.

- Jeg tror ikke, de kommer til at klare målene, men jeg tror, at det kommer til at gå hurtigere om fem år, når vi kan se konsekvenserne. Så bliver vi tvunget til at gøre noget.

Nanna fortæller, at hun er startet med sig selv.

- Jeg er stoppet med at flyve og køber kun genbrugstøj og er bevidst om, at det, jeg køber, ikke er fløjet til Danmark.

 

94 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere