Flere partier vil fjerne omstridt uddannelsesloft

Uddannelse var på tapetet tirsdag, hvor uddannelsesloftet fik flere modstandere blandt dem, der indførte det

Først var de for, nu er de imod. Flere partier vil fjerne det omstridte uddannelsesloft. Foto:  Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Først var de for, nu er de imod. Flere partier vil fjerne det omstridte uddannelsesloft. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Mens grænsebommen fortsat spøgte for de konservative, var det uddannelsesloftet og uddannelse generelt, der tog overskrifterne tirsdag.

Det udskældte uddannelsesloft, der stopper studerende fra at tage mere end én uddannelse, fik på hattepulden af både Venstre, Liberal Alliance og Socialdemokratiet tirsdag. Alle tre partier var med til at stemme det igennem Folketinget.

Loftet, der blev vedtaget i slutningen af 2016, blev vedtaget af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de konservative.

- Unge er meget forskellige. Nogle har fart på, andre har brug for lidt mere tid. Der er brug for noget mere fleksibilitet, sagde Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) fulgte med:

- Uddannelsesloftet bliver af de studerende set, som at de ikke må træffe forkerte valg og lave fejl. Det går fuldstændigt imod det, som vi gerne vil med uddannelsessystemet.

Socialdemokratiet har siden 2018 haft det som mål at afskaffe loftet. Konservative fastholdt deres støtte.

Uddannelse var generelt i fokus
Med store debatter på blandt andet Københavns Universitet og udspil fra flere partier var uddannelse i fokus.

Ud over uddannelsesloftet præsenterede Socialdemokratiet deres tanker om at få flere uddannelsessteder for specielt lærere, sygeplejersker og pædagoger ud af byerne.

Liberal Alliance vil gøre op med presset på de studerende ved at fjerne uddannelsesloftet, rulle fremdriftsreformen tilbage og lade studerende tjene mere ved siden af SU'en.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere