Flyvende klima-Mette nægter at tage toget

Mette Frederiksen (S) er fløjet ind i valgkampen

Mette Frederiksen meldte sig fredag ind i valgkampen, da hun besøgte Aalborg. Foto/redigering: René Schütze/Kristian Hansen

Efter sit maveonde sluttede Mette Frederiksen (S) sig fredag til valgkampen. Her besøgte hun Aalborg.

- Jeg er klar igen. Og så kører bussen, siger Mette Frederiksen i en valgvideo på sin Facebook-profil fredag formiddag.

Hjulene på bussen drejer ganske vist rundt, men det er ikke hele sandheden, for S-formanden tog ikke bussen til Nordjylland fra sit hjem nord for København.

Derimod sparede hun nogle timers transport og hoppede ombord på et fly og landede i Aalborg Lufthavn, hvor hendes røde, dieseldrevne valgbus holdt klar til at køre hende de sidste seks kilometer.

Klima er ellers en af Socialdemokratiets mærkesager, og emnet fyldte også meget, da partiets frontfigur talte til de unge på Aalborg Katedralskole.

Efter debatten med gymnasieeleverne, steg Mette Frederiksen igen ind i sin store dieselbus, og kørte til Nytorv. En strækning man - måske i mere fornuftigt fodtøj end politikerens spidse hæle - kan tilbagelægge på 14 minutter til fods.

Flyver hele valgkampen
Mens hun her delte roser ud, fangede Ekstra Bladets udsendte hende for at få svar på valget af transportmiddel.

- Du talte meget om klima med de unge på gymnasiet. Hvorfor flyver du så hertil fra København?

- Det gør jeg for at komme rundt i hele landet, og det kommer jeg også til at gøre resten af valgkampen.

- Men man kan jo også tage bussen eller toget, har du overvejet det?

- Ja, det kunne man, og det gør vi også nogle steder, men vi gør det, der kan lade sig gøre.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I flyverskjul om folkepension

Mette Frederiksen (S) har de seneste år været med til at forringe aldrende danskeres forhold, men nu er både S og rivalerne i Venstre gået i pensions-panik her kort før valgdagen.

Socialdemokratiet har givet et ukonkret løfte om en tidligere tilbagetrækning for særligt udvalgte nedslidte, men heller ikke i Aalborg kunne Mette forklare, hvem det kommer til gode.

- Hvem er det, der skal have lov til at gå tidligere på folkepension?

- Dem der er nedslidt.

- Hvem er det?

- Jamen, det er dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

- Men er det en bestemt gruppe?

- Det har vi givet vores svar på, da vi fremlagde vores udspil. Det må vi tage med arbejdsmarkedets parter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Roser for et kryds?

Den socialdemokratiske leder delte roser ud i Aalborg Midtby. Ekstra Bladet har spurgt nogle af dem, der tog imod en blomst og en snak, om hvad de synes om Mette Frederiksen.

 

Dorit Simonsen

- Jeg bor lige heroppe, og da jeg så, at bussen den kom, så tænkte jeg, nu må jeg hellere løbe ned ad trappen. Jeg kan godt lide Mette og jeg kan godt lide Mettes politik og deres holdninger til mennesker. Jeg er selv indenfor sundhedsvæsenet og de har en god sundhedspolitik.

 

Sherko Bajalan

- Det er en god følelse at have fået en rose af hende, for jeg stemmer på Socialdemokratiet, men jeg vil give den til min kone.

 

Christina Meyer, Luna Mayer, 4, Emma Dyrvig, 5, Ann Dyrvig og Vilma Dyrvig Rugholm, 4

- Vi fik lige sagt et hurtigt hej. Det var vi ikke lige forberedt på, så vi har fået masser af blomster. Nu skal vi lige hjem og have os sat ind i det hele, så vi får sat krydset det rigtige sted, sagde Christina.

Så man får ikke et kryds for en rose?

- Nej. Vi skal have helt styr på, hvad de står for hver især, sagde Ann, inden Luna, Emma og Vilma skyndte på de voksne for at komme over og få en lovet milkshake.

333 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere