Genlæs Løkke-pressemødet her

Her kan du læse, hvad Lars Løkke Rasmussen torsdag sagde i forbindelse med ny bog om ham

Torsdag smed statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en bombe, da han åbnede for en SV-regering. Det sker i forbindelse med en ny bog, der udkommer i dag på Politikens Forlag, og hvor Lars Løkke Rasmussen har ladet sig interviewe af forfatteren Kirsten Jacobsen.

Herunder kan du genlæse, hvad Lars Løkke Rasmussen sagde på pressemødet i forbindelse med bogudgivelsen:

- Med denne bog vil markedet for Lars Løkke-bøger være fyldt op, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Det er et stort øjeblik. Det er en mulighed for at fortælle om et stort projekt, som jeg har gået rundt med i lang tid, men som der blev taget hul på i marts.

- Jeg er pænt stolt over resultatet. Det er en flot bog, som Kirsten (Jacobsen red.) har skrevet.- Det er en bog, som i sagens natur først kan komme, når valgkampen er i gang.

- Valgkampen giver mulighed for at komme med nogle tanker, som har været i mit hoved længe, men som ikke er mulige, mens man sidder i regeringskontorer:

- Jeg afgav på valgkampens anden dag et velfærdsløfte om, at vi er klar til at investere 69 milliarder i velfærd.

.- Søndag fokuserede jeg på skattestop. Skattelettelser er vigtige for os - det er topskattelettelser ikke.- Vi har brug for en afsteming om forsvarsforbehold.

Lars Løkke Rasmussen (V) sagde på pressemødet, at han åbner op for nye alliancer:

Åbner for erfarne midterpartier
- For mig handler politik om at finde den rette balance  mellem frihed og fællesskab. Jeg er stolt over, at mine regeringer har lavet aftaler med alle i Folketinget. Jeg er sådan set også glad for, at 95 procent af lovgivningen er lavet gennem brede flertal.

- Jeg kan godt blive en smule bekymret. Vi lever i en tid - europæisk og i USA - hvor fronterne trækkes hårdt op. Herhjemme føler mange sig marginaliseret. Det er et flimrende billede, som forekommer skrøbeligt.

- Nu er der så valgkamp, og fronterne skal trækkes hårdt op. Også hårdere end de fortjener. Der er forskel på partier. Men forskellene er ikke nat og dag. Det er jo ikke helvede eller paradis. I hvert fald ikke når man kigger på politikere, som de er flest.

- Derfor forstår jeg godt, når folk spørger, om de store midterpartier ikke kan arbejde sammen.- Ingen skal være tvivl om, at min førsteprioritet er, at jeg kan fortsætte som statsminister for en borgerlig-liberal regering.

- Jeg er stolt af de resultater, som vi har nået sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

- Men som jeg allerede sagde på dagen, hvor der blev udskrevet folketingsvalg, er jeg dybt bekymret over, hvordan den parlamentariske situation kan se ud.- Der kan opstå en situation, hvor jeg skal give indrømmelser på noget, som jeg ikke har lyst til.- Nogle har så yderligtgående synspunkter, der er så langt fra mine egne, at jeg ikke kan forlige mig med dem.

 Jeg den her frygt, som jeg også tror, at danskerne har, at dansk politik kan blive kastet ud i kaos. Det kalder på samling.- Derfor siger jeg: Der kan opstå en situation, hvor de erfarne midterpartier bliver nødt til at tænke sig grundigt om. Valget kan ende med en parlamentarisk krise, hvor vi skal finde ud af, om Danmark ledes bedst af yderfløjene eller hen over midten.

- Hvis ikke der er nogen, som tør blotte sig bare en lille smule, så forbliver den lukket. Og det er det, som jeg gør med bogen her - jeg åbner døren lidt på klem. Det er ikke en hoveddør.

- Jeg vil hellere afsøge mulighed for et samarbejde over midten. Danmark er bedre tjent med samling end splittelse. Danskerne fortjener de partier, som nyder størst opbakning.

Spørgsmål fra journalister
Første spørgsmål gik på, hvem han vil have med i en regering ud over Socialdemokraterne, hvis det skulle komme dertil:

- Jeg går til valg på at fortsætte med en borgerlig-liberal regering. Det bliver mere og mere kompliceret. Der kommer flere enkeltsagspartier.

Ekstra Bladet-kommentator Henrik Qvortrup pegede på, at Venstre holdt et pressemøde, hvor ledende minister angreb Socialdemokraterne.Han ville derfor høre, hvordan det harmonerer med en SV-regering:

- Denne bog baserer sig på samtaler, som Kirsten og jeg havde for et par måneder siden.- Siden er der kommet et nyt parti. Man kan godt læse bogen ind i en øjeblikkelig meningsmåling, men så læser man den forkert.- Den politik, en regering fører, er ikke en til en statsministerens politik. Det kommer med en pris at være statsminister. Og jeg har også betalt en pris.- Hvis man ser på det røde alternativ til den politik, der føres i Danmark, vil det være slemt for Danmark. - Pia Olsen Dyhr vil have kontanthjælpsloftet væk.- Der er intet i denne bog, der fjerner min kampmoral. Og jeg er helt sikker på, at folk i Venstre vil se en formand her i dag, som er dedikeret på at kæmpe denne sag.

Frederiksen som statsminister?
En journalist vil vide, om forfatteren er blevet en nytteidiot for Lars Løkke?

- Det kan jeg ikke svare på. - Det føler jeg ikke. Jeg føler, at jeg har haft en frihed. Jeg har kun tjent bogen. Jeg er så gammel, at jeg ikke har ansættelse nogen steder, og jeg skal ikke stå til ansvar for nogen.- Én ting har jeg lært: jeg har lært at forstå, hvorfor de siger, hvad de gør.

Hvad tror du, at Lars Løkke vil have ud af bogen - blev forfatteren spurgt?

- Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, om han selv ved det, svarer Kirsten Jacobsen.- Livet er sådan, at hvis du tør noget, kan du få sådan et dyt et sted.- Jeg har villet skrive en god bog om, hvad der sker inde i hovedet bag alle de ord.

Er du klar til at gøre Mette Frederiksen statsminister, spurgte en journalist?

- Vi kommer det ikke nærmere i dag, siger Lars Løkke Rasmussen, inden han gentager, at han går til valg på en borgerlig-liberal regering.

Er det noget, som du har talt med nogen om?

- Jeg udtrykker Venstres linje, jeg er Venstres leder.

Han blev desuden spurgt, hvad hans holdning er til Nye Borgerlige og Stram Kurs:

- Jeg vil nødig slå de to partier i hartkorn. Det ene parti er født ud af en disrespekt til grundloven, når man positivt italesætter, at man vil fjerne religionsfriheden, og at man taler om at deportere tusindvis af landsmænd, så er man langt ude, siger Lars Løkke Rasmussen om Stram Kurs og Nye Borgerlige.

- Jeg kan ikke og jeg vil ikke bøje mig for den type krav, der betyder, at Danmark skal træde ud af internationale konventioner.

- Det vil ikke kunne lade sig gøre.

- Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med Dansk Folkeparti, siger Lars Løkke Rasmussen.- Hvis jeg ikke havde haft det, ville Danmark have været et helt andet sted i dag.

Løftet til Sólrun
En journalist spørger ind til det løfte, som han har givet til sin kone om ikke at genopstille. I bogen begrunder han det med, at der skal være en sikker hånd på roret. Journalisten vil vide, om det er et udtryk for, at Kristian Jensen har en sikker hånd på roret:

- Nej, det er det overhovedet ikke. Men jeg kan bekræfte, at det bestemt var min intention og en aftale, som vi havde truffet på hjemmefronten. Også i lyset af de mere personlige omkostninger, der har knyttet sig til min politiske karriere, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Det løfte er ikke indfriet.

- Det, der reddede dette projekt i denne valgperiode, var da folketingssalen frøs til is fordi det blev blotlagt, at man ikke tillader, at regeringen kan lave aftaler med dem, som man er enige med.

- Vi tog landskabet op ved at udvide regeringen. Derfor stod jeg i en situation, hvor jeg måtte omdanne regeringen. Og derfor var der ikke mulighed for at stå af.- Venstre har en dygtig næstformand. Hvis jeg bliver syg i denne valgkamp, hvilket der er tendens til, så er det ham, der tager over.

Er du åben for at støtte en S-statsminister, spurgte en journalist:

- Jeg arbejder ikke efter en situation, hvor der kommer en socialdemokratisk statsminister.

- Vi foretrækker Venstre-arbejdstøj under vores ledelse, det er det, vi kæmper for.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere