'Grøn Robin Hood': Nu vil Riskær tage fra de rige

Klaus Riskær Pedersen vil finde pengene til en omfattende klimaplan ved at 'tage fra de rige og give til de unge'

Under klimadebatten i Hirtshals oplevede Klaus Riskær Pedersen, at alle partierne har et problem med at finde pengene til en klimalov.
Foto: Ritzau Scanpix
Under klimadebatten i Hirtshals oplevede Klaus Riskær Pedersen, at alle partierne har et problem med at finde pengene til en klimalov. Foto: Ritzau Scanpix

Mens tusindvis af unge demonstrerede for klimaet lørdag foran Christiansborgs Slotsplads, sad Klaus Riskær Pedersen i sit hjem på Gammel Strand og arbejdede på en klimaplan.

- Jeg vil lave en grøn Robin Hood ved at tage fra de rige og give til de unge for at finansiere en omfattende klimaplan på 50 milliarder kroner, lyder det fra formanden for partiet af samme navn, Klaus Riskær Pedersen.

Klaus Riskær Pedersen bor på Gammel Strand foran Christiansborg. Foto: Jens Dresling.
Klaus Riskær Pedersen bor på Gammel Strand foran Christiansborg. Foto: Jens Dresling.

Pengene skal findes i en kombination af besparelser på velfærd og skattestigninger. På mandag vil der højst sandsynligt ligge et fuldt finansieret 50 milliarder kroner dyrt klimaudspil klart fra partiet, fortæller Riskær.

- Har du fået hjælp af forskere eller eksperter til din plan?

- Nej, det går for langsomt med forskere og konsulenter, der vil pleje egne interesser. Jeg er økonom og kan sagtens finde den data, jeg skal bruge hos Nationalbanken, så jeg kan komme med et realistisk bud, lyder det fra Klaus Riskær Pedersen.

Han blev opmærksom på problemet med at finde pengene efter partilederrunden til naturmødet i Hirtshals. Her oplevede han, at ingen af partilederne kunne give et klart svar på, hvordan de vil finansiere deres løsninger på klimaproblemerne.

- Alle partierne inklusiv mig selv taler uden om lige nu. Vi skal kunne sige til de unge, hvor pengene kommer fra, hvis vi skal have en ambitiøs klimalov, siger han.

Klaus Riksær Pedersen flankeret af Pia Olsen Dyhr fra SF og Claus Kroll fra Nye Borgerlige under Naturmøde i Hirtshals.
Klaus Riksær Pedersen flankeret af Pia Olsen Dyhr fra SF og Claus Kroll fra Nye Borgerlige under Naturmøde i Hirtshals.

Socialdemokratiets klimaplan er blevet kritiseret, fordi der ikke er afsat et specifikt beløb til at realisere planen. I stedet er der afsat en reservepulje på 8,7 milliarder til 'klima, miljø og natur samt forsvarsforlig mv', står der i planen.

Partiet Klaus Riskær Pedersen har i deres politiske udspil blandt andet lagt op til, at alt lovgivning skal klimakontrolleres, inden det vedtages. Partiet ønsker desuden, at staten udbyder en ‘Klima Pakke’ på 350 milliarder kroner, der muliggør gældssanering til landmænd, der omlægger hele deres produktion til bæredygtighed efter et kontrollerbart point-system.

Valg19 - 9. maj. 2019 - kl. 19:38 Riskær nedgør 'sød' valg-'babe': - Det spiller ikke!

Isabella Arendt har lagt denne tegneserie ud på Twitter. Valg19 - 10. maj. 2019 - kl. 16:16 'Valg-baben' banker Riskær på plads

Se også: Riskær er 'træt af advokater': Nu opstiller han dem selv

100 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere