Her blev Mette Frederiksen syg

S-formanden fik det dårligt på en tur i Nordjylland

Hvornår vender Mette Frederiksen tilbage? Producer: Lasse Brøndal

Mette Frederiksen blev syg under et besøg i Nordjylland.

Det oplyste den socialdemokratiske partileder i den Facebook-video, hun tirsdag delte efter sin indlæggelse.

Ifølge TV2 Nord havde Mette Frederiksen besøgt Nørresundby Gymnasium og De Forenede Dampvaskerier i Aalborg og efterfølgende delt roser ud på gågaden i Aalborg, før hun deltog i et fællesspisnings-arrangement i Frederikshavn sammen med borgmester Birgit Hansen (S).

Hun overnattede i Aalborg og forsatte dagen efter mod Viborg trods voldsomt ubehag natten forinden.

'Jeg var i Aalborg, Hjørring og Frederikshavn ... og så sov jeg i Aalborg (natten til lørdag, red.) ... og så vågnede jeg om natten badet i sved og kunne godt mærke, at den var helt gal ... så tænker jeg 'videre, ud på kampagne', og vi kører af sted, og så kastede jeg op i bussen på vej til Viborg (lørdag, red.) og måtte droppe resten af dagen. Og så har jeg faktisk kastet op lige siden, og derfor ligner jeg sikkert også noget, der er fuldstændig og aldeles løgn', siger Mette Frederiksen i Facebook-videoen.

Mette Frederiksen forventer at være tilbage i valgkampen torsdag.

Mette Frederiksen har tidligere delt billeder fra sygesengen.
Mette Frederiksen har tidligere delt billeder fra sygesengen.

321 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere