Annonce:
Annonce:

Isabella Arendt deltog i anti-abort-konference

Vikaren fra himlen bliver virkelig irriteret over at skulle svare på spørgsmål om abort - på trods af, at hun har deltaget i konference med hardcore abortmodstandere

Annonce:
Følg Politik

26-årige Isabella Arendt er allerede blevet spurgt utallige gange under valgkampen - og lige så mange gange har hun udtrykt sin utilfredshed overfor spørgsmålet.

For Isabella Arendt orker ikke at tale om abort. Det er ikke hendes mærkesag, siger hun.

- Det er sindssygt irriterende, fordi det er en debat og mærkesag, der slet ikke er mig. Jeg er ikke en af dem, der siger, at Kristendemokraternes eksistensberettigelse ligger på abortområdet. Det er slet, slet ikke noget, jeg interesserer mig for.

- Det er vildt frustrerende, at jeg bliver pålagt en dagsorden, som ikke er min. Jeg føler mig taget som gidsel, siger Isabella til Ekstra Bladet.

På trods af, at abortspørgsmålet 'slet, slet ikke interesserer' hende, har Isabella Arendt valgt at bruge sin tid på - via organisationen 'Retten til Liv' - at deltage i et 'prolife forum' (konference for abortmodstandere, red.) i marts 2016 i Paris.

Annonce:

- Hvis abort ikke er noget der interesserer dig, hvorfor deltager du så i sådan et møde?

- Det gjorde jeg for at afsøge yderpunkterne. Derfor tog jeg med til konferencen for at finde ud af, hvor de forskellige grupper i Europa stod på det her spørgsmål. Jeg fandt kort efter ud af, at jeg ikke var enig med dem.

- Det er første gang, jeg hører dig sige, at du ikke er enig i abort-spørgsmålet?

- Jo, for jeg går ikke en for et hardcore forbud - og det bekræftede konferencen mig i.

- Men når du siger, at emnet ikke interesserer dig, er det ikke rigtigt?

- Det har aldrig været min mærkesag, men det har interesseret mig, fordi det er en del af partiets historie. Jeg følte mig forpligtet til at sætte mig ind i det - og kunne konstatere, at jeg ikke er med på fløjen for forbud.

- Hvordan er det så at være en del af et parti, der har en anti-abort-historie?

- Det ved jeg ikke.... Dansk Folkeparti startede med Glistrup, ikke? Alle partier udvikler sig over tid.

- Kan vælgerne stole på, at du - hvis du bliver valgt ind - ikke kommer til at hive et forslag om abortforbud op af hatten?

- Nej, det er klart, at sidder vi en sundhedsforhandling, tager vi selvfølgelig vores politik med til bordet. Men det ligger ikke til grund for vores stemmer.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: