Kan læne sig tilbage: Løkke sikret fed løn

Der er ingen grund til, at Lars Løkke Rasmussen skal lede med lys og lygte efter et job uden for Christiansborgs mure for at beholde sin millionløn

Statsminister Lars Løkke Rasmussen på Amalienborg Slot hvor han meddeler dronningen hans afgang 6. juni 2019. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix
Statsminister Lars Løkke Rasmussen på Amalienborg Slot hvor han meddeler dronningen hans afgang 6. juni 2019. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Skulle Løkke som forventet vinke farvel til statsministerposten, medfører det ikke en lønnedgang med det første. 

Han er nemlig sikret det såkaldte ministereftervederlag i to år. 

Det betyder, at han beholder statsministerlønnen på godt 1,574 mio. kr. om året i hele denne periode. 

Dermed kan Løkke roligt indtage sin plads som ordinært folketingsmedlem, uden at det kan ses på bankbogen.

Ekstra Venstre-tillæg
Et almindeligt folketingsmedlem tjener godt 677.000 kroner om året. Men den særlige regel for eks-ministrene betyder, at de kan beholde deres løn i halvdelen af den periode, de har siddet på ministerposterne.

For Lars Løkke Rasmussen løber dette altså op i 24 måneder.

Når hans eftervederlags-periode er udløbet, kan Løkke fortsat se frem til en million-gage. Forudsat at han bliver på posten som Venstre-formand, vel at mærke. 

Således er det kutyme i partiet, at formanden får et særligt tillæg på omkring 600.000 kroner årligt oven i folketingslønnen, hvis den pågældende ikke samtidig er minister. 

Det svarer til forskellen mellem lønnen som folketingsmedlem og menig minister.

Henrik Sass Larsen på Christiansborg fredag. Foto: Stine Tidsvilde Valg19 - 8. jun. 2019 - kl. 09:17 Genopstået... men tavs som graven

785 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere