Klima-Connie hidkaldt til Mettes regeringsforhandlinger

Connie Hedegaard deltager i regeringsforhandlingerne med Mette Frederiksen

Connie Hedegaard. Foto: Jesper Stormly Hansen
Connie Hedegaard. Foto: Jesper Stormly Hansen

Midt i regeringsforhandlingerne mellem Socialdemokratiet, de radikale, SF og Enhedslisten, er en overraskende gæst nu dukket op hos Mette Frederiksen.

De konservatives tidligere klimaminister og klimakommissær i EU, Connie Hedegaard, er tirsdag eftermiddag indbudt af S-formanden til møde i Landstingssalen på Christiansborg med Frederiksens forhandlinsgdelegation.

Det sker ifølge Ekstra Bladet, fordi Mette Frederiksen vil 'lytte til valgets tale' om klima- og miljøkrisen.

Derfor vil Frederiksen også bruge de igangværende forhandlinger til at lytte til eksperter og erfaringer, ud over at hun løbende mødes med de røde partier, som i disse dage deltager i forhandlingerne.

Mette Frederiksen fanget ved forhandlingslokalet på Christiansborg tidligere tirsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen
Mette Frederiksen fanget ved forhandlingslokalet på Christiansborg tidligere tirsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen
 

Talte klima i går
Mandag mødtes Socialdemokratiet med de tre røde partier i blokken for at drøfte klima og miljø. Her bestod forhandlingsdelegationen ud over Mette Frederiksen af tidligere landbrugs- og fødevareminister Dan Jørgensen samt Mette Frederiksen og Nicolai Wammen.

Det er samme trio, der mødes med Connie Hedegaard tirsdag eftermiddag, efter Mattias Tesfaye, som tidligere deltog i forhandlinger om udlændingepolitik, er skiftet ud med Dan Jørgensen.

Også Mette Frederiksens rådgiver, Martin Rossen, er med til mødet.

Senere tirsdag mødes Socialdemokratiet med Alternativet, der ellers ikke har været indbudt til regerlingsforhandlingerne, da Uffe Elbæks parti udgør deres 'egen blok'.

ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der ikke planer om, at den konservative Connie Hedegaard bliver tilbudt en rolle i den formodentlig kommende S-ledede regering.

290 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere