Klimakrig på borgen: Tusindvis af husejere i klemme

V og S strides om, hvem der skal have ansvaret for at sikre tusindvis af danske hjem

Philip Lange Møller fik sit hus oversvømmet under stormen Bodil. FOTO: Tariq Mikkel Khan. REDIGERING: Rasmus Worsøe. TILRETTELÆGGER: Helle Fuusager

I dag holder Ekstra Bladet live-debat om emnet i Jyllinge Nordmark, der har været udsat for voldsomme oversvømmelser. Chefredaktør Poul Madsen er ordstyrer og vil konfrontere de ansvarlige politikere.

Stil dine spørgsmål herunder og følg med på eb.dk kl. 16.

Tusindvis af husejere risikerer i de kommende år at blive ramt af oversvømmelser. Og alt imens strides politikerne på Christiansborg om, hvordan det skal håndteres.

Tidligere på året kom Kystdirektoratet med en ny prognose, der udpeger 14 områder herhjemme, hvor risikoen for oversvømmelser er størst. Kystdirektoratet vurderer samtidig, at der nu samlet bor i alt 382.296 danskere i farezonerne, som vil blive berørt.

Regeringen lagde sidste år ansvaret for kystsikring ud til de enkelte kommuner, så det konkret er dem, der skal sige ja eller nej til kystbeskyttelse og bestemme, hvordan kysten skal udvikle sig fremover i deres område.

Men nu vil Socialdemokratiet i stedet have indført en national kystsikringsfond, så det i højere grad er staten, der koordinerer og prioriterer indsatsen.

Professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU Karsten Arnbjerg-Nielsen opfordrer til mindre snak og mere handling.

- Havvandstigninger er den absolut største klimatrussel mod Danmark – og vi er et af de mest sårbare områder i Europa. De storme, vi hidtil har set såsom ’hygge-stormen’ i 2017, er intet i forhold til det, der kommer.

- Og det at flytte problemet nedad og gøre det til hver enkelt kommune og borgers problem frem for statens er en uheldig konstruktion, når det går rigtig galt. Når Danmark rammes, så er det cirka en tredjedel af kyststrækningen, der bliver berørt ad gangen. Enten alt inden for Østersøen, Vesterhavet eller de andre kyster i indre farvande. Og så står du med 10 eller 20 kommuner, der har ansvaret. Det er ikke hensigtsmæssigt, siger han.

Stigende havvandstand

CO2-udledning får temperaturen til at stige. Det har mange effekter, men de vigtigste i forbindelse med stigende havvandstand er:

- En del af isen på land smelter og ender i havet (gletchere, f.eks. i Alperne, Himalaya og Grønland)

- Vandet i havet bliver varmere. Varmt vand fyldere mere end koldt vand.

- Hvis al isen på Grønland smelter vil det alene være nok til at hæve verdenshavets niveau med ca 7 m.

- For at reducere problemet kræver det en reduktion af udledninger af CO2 (olie, kul og gas) eks. ved at øge brug af vindmøller, solceller og genbrug af overskudsvarme.

Karsten Arnbjerg-Nielsen mener, at man hurtigst muligt skal få truffet nogle svære beslutninger på nationalt plan.

- Vi bliver nødt til at træffe nogle valg, der skal definere Danmark fremadrettet. Lige nu er det et kapløb om at bygge diger, som de også har gjort i f.eks. Holland, men her har man nu måttet erkende, at der ikke kan bygges højere diger. I stedet er de begyndt at se på, hvordan man kan flytte borgere og huse og acceptere, at nogle gange vil det gå galt, men så ved man, i hvilke områder der ikke bor nogen.

- Det kræver, at der sættes nogle streger på et kort, hvor vi skal beskytte eksempelvis København, der har store værdier, og hvor vi ikke skal – og det kan man ikke lægge ud til kommunalpolitikere, der har en masse lokale hensyn at tage. Det er nødt til at være embedsmænd bakket op af landspolitikere, der trækker de streger, for det er ikke nemt, siger han.

Et sommerhus i Skibby ligger under vand efter, at stormen Bodil ramte Danmark i 2013. I følge professor Karsten Arnbjerg-Nielsen bliver det langt værre fremover. FOTO Jakob Jørgensen, Ritzau Scanpix
Et sommerhus i Skibby ligger under vand efter, at stormen Bodil ramte Danmark i 2013. I følge professor Karsten Arnbjerg-Nielsen bliver det langt værre fremover. FOTO Jakob Jørgensen, Ritzau Scanpix
 

Senere på året skal Karsten Arnbjerg-Nielsen holde et foredrag i Kommunernes Landsforening om klimaudfordringerne. Et af emnerne bliver også, hvordan man kan sikre den enkelte borger.

- Vi skal have nogle mekanismer til at hjælpe de mennesker, der kommer klemme. I dag skal de som grundejere selv betale for det her, men når vandet stiger, så skyldes det altså, at vi i 200 år har udledt klimagasser.

- De står til at blive fattige, enten fordi de selv skal betale for et dige, eller fordi deres huspriser falder, så de er fuldstændig stavnsbundne, siger han.

Kystsikring

Som udgangspunkt sker finansieringen af kystsikringsanlæg i Danmark ved bidrag fra de grundejere, der opnår beskyttelse, og andre, der opnår en fordel ved projektet. Bidragfordelingen bestemmes af kommunalbestyrelsen.

Professoren mener også, at der skal mere fokus på området:

- Vi skal også gøre op med den ansvarsløshed, vi ser flere steder, hvor entreprenører bygger på udsatte grunde, når de er tørre nok og så er de væk igen, når de har solgt husene.

- Vi bliver nødt til at have mere gennemsigtighed, så man ikke bare overfører risikoen til andre mennesker. En af de ting, der har slået mig hårdt, er når jeg har kørt rundt på steder, der har været oversvømmet to gange på fem år. Her kunne man efter første gang se, at nogle folk havde solgt huset videre til unge børnefamilier, da stormen og medieskriverierne havde lagt sig. Og da det så rammer anden gang, kunne man se barnevogne og rockwool til renovering stå i en halv meter vand flere steder, siger han.

 

Er du sikret?

Der findes flere tjenester på nettet, hvor du kan slå din adresse op og se, hvor stor risiko du har for at blive ramt af oversvømmelser, stormfloder, skybrud og så videre.

Din bolig kan godt være i fare, selvom Kystdirektoratet ikke har vurderet det som et ’højrisikoområder’. I direktoratets vurdering indgår konsekvenserne af en eventuel oversvømmelse i forhold til menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Flere områder, der har været oversvømmet, er derfor ikke med på kortet – eksempelvis Roskilde, Frederikssund og Jyllinge langs Roskilde Fjord samt Middelfart.

Tjek din adresse her hos dingeo.dk

Her hos klimatilpasning.dk kan du se dit område, når vandet stiger med forskellige højder.

Bolius har lavet en side, hvor du blandt andet kan få gode råd om, hvordan du sikrer dig. 

***

S: Indsatsen er for tilfældig

Socialdemokratiet vil kæmpe for, at kystsikring kommer op på nationalt niveau, fortæller fungerende politisk ordfører Nick Hækkerup(S). FOTO: Jens Dresling, Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet vil kæmpe for, at kystsikring kommer op på nationalt niveau, fortæller fungerende politisk ordfører Nick Hækkerup(S). FOTO: Jens Dresling, Ritzau Scanpix
 

Fungerende politisk ordfører for Socialdemokratiet Nick Hækkerup mener, at der er behov for, at kystsikring kommer op på et nationalt niveau:

- Det er jo et af de områder, hvor vi helt konkret ser klimaforandringer hamre mod de danske kyster, og hvor det er tydeligt, at der er stort behov for, at vi forholder os til det – også på national plan – og får en kystsikringsstrategi for hele landet.

- Og det, vi skal sætte ind med – ud over koordinering – er nogle statslige midler, som vi foreslår, vi bringer til veje ved at lave en kystsikringsfond.

- I dag er indsatsen lidt tilfældigt og slet ikke oppe i samme gear nationalt som lande med tilsvarende problemer, siger han.

- Ministeren vil vide, hvad fonden skal lave, og hvor pengene skal komme fra?

- Først og fremmest skal vi have et overblik over, hvor udfordringerne er størst, og hvordan skal vi løse det, så vi kan begynde at prioritere. Når fagkundskaben har fået afdækket behovet, så må vi i Folketinget drøfte, hvordan vi bedst finder finansieringen.

- Men kan du garantere, at I finder den finansiering?

- Man kan jo kun garantere ting, man selv er 100 procent herre over. Så med mindre meningsmålingerne virkelig tager fejl, og vi får over 90 mandater alene, så er vi jo nødt til at finde sammen med andre partier.

- Så det realistiske svar er, at vi kæmper for det her og vil finde sammen med andre partier for at løse den her opgave. Er der så gode eller dårlige prognoser for det? Det er der nok gode prognoser for. Det er jo en problemstilling, stort set alle partier er opmærksomme på, siger han.

***

Miljøminister: Hvor er pengene?

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen(V) efterlyser, at S forklarer,  hvordan man vil  finansiere em fond for kystsikring. FOTO: Jens Dresling, Ritzau Scanpix
Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen(V) efterlyser, at S forklarer, hvordan man vil finansiere em fond for kystsikring. FOTO: Jens Dresling, Ritzau Scanpix
 

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) efterlyser, hvor pengene skal komme fra til socialdemokraternes forslag om en national kystsikringsfond:

- Jeg synes da, at det lyder spændende. Jeg har bare stadig til gode at finde ud af, hvad fonden konkret skal lave, hvor mange penge den skal indeholde – og hvor de skal komme fra?

- Og her er jeg helt enig med Mette Frederiksen, når hun siger, at man ikke skal måle politikere på, hvad de lover, men hvad de gør. Og der er jeg glad for, at vi har fået den her kystsikrings-milliard op at flyve, som jo primært går til den jyske vestkyst, fordi det er er der, vi kan se den største risiko for samfundsinteresser, men som jo også har det her ekstra element på 70 mio. kr. – som vi da også godt kan kalde en fond – som man kan søge til større projekter rundt om i landet, siger han.

- Er der ikke en risiko ved at lægge ansvaret ud til de enkelte kommuner? En storm skelner jo ikke mellem kommunegrænser?

- Jo, men det er jo også derfor, vi i regeringen har den særlige fokus på eksempelvis Vestkysten, fordi der er nogle meget store samfundsinteresser og værdier, som er i risikozonen. Men der er jo mange kommuner, der er blevet smerteligt bevidste om, hvor vigtigt det her er, og hvad der sker, når vandet bliver trykket ind. Og der tror jeg altså, at de er gode nok til at foretage den prioritering, siger han.

              ***

Valg i virkeligheden

I dag holder Ekstra Bladet live-debat om emnet i Jyllinge Nordmark, der har været udsat for voldsomme oversvømmelser. Chefredaktør Poul Madsen er ordstyrer og vil konfrontere de ansvarlige politikere.

Følg med på eb.dk kl. 16.

163 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere