Laura Lindahl gjorde det forbudte i stemmeboksen

Folketingspolitikeren fra Liberal Alliance delte et forbudt billede fra stemmeboksen

Foto: Katrine Marie Kragh
Foto: Katrine Marie Kragh

Folketingsmedlem fra Liberal Alliance Laura Lindahl gjorde det forbudte i stemmeboksen.

Hun delte et billede af sit kryds på stemmesedlen fra stemmeboksen. Det skete på det sociale medie Twitter.

'For første gang i 12 år kunne jeg ikke stemme på mig selv, fordi jeg ikke bor i min nye kreds. Heldigvis kan jeg stemme på Simon Emil Ammitzbøll-Bille - og det gjorde jeg naturligvis!' skriver politikeren blandt andet i sit tweet, som hun akkomponerer med to billeder.

Et af sig selv og et af sin stemmeseddel, hvor hun har sat et kryds ud for partifællen.

Forbudt foto
Hvad Laura Lindahl og mange andre måske ikke er vidende om er, at det er ulovligt at tage billeder af stemmesedlen, hvor man har sat sit kryds, og dele det på sociale medier.

Det skyldes, at vi har stemmehemmelighed i Danmark. I folketingsvalgloven står der, at ingen må se, hvordan man har stemt.

Det sker blandt andet for at sikre, at man ikke kan sælge sin stemme eller blive presset til at stemme på et bestemt parti eller kandidat.

- Man må gerne fortælle, hvem man har stemt på – man må bare ikke dokumentere det, sagde valgkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet Christine Boeskov til DR Nyheder i forbindelse med europaparlamentsvalget.

- Der står ikke i loven, at man ikke må tage en selfie med sin stemmeseddel, men der står i loven, at vi har stemmehemmelighed, og det er både en ret og en pligt. Det er en ret til at have sin stemme i fred, men det er også en pligt, at du ikke må vise din afgivne stemme til nogen.

Ifølge Christine Boeskov er det ikke strafbart at tage et billede af sin stemmeseddel.

524 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere