Luksus for millioner: Lover åbenhed

Mette Bock vil fremlægge regnskaber for de såkaldte blyantspenge, hvis hun bliver valgt som EU-parlamentariker

Mette Bock lover åbenhed om de såkaldte blyantspenge, hvis hun bliver valgt ind. Arkivfoto: Jens Dresling Ritzau/Scanpix
Mette Bock lover åbenhed om de såkaldte blyantspenge, hvis hun bliver valgt ind. Arkivfoto: Jens Dresling Ritzau/Scanpix

Mette Bock, Liberal Alliances spidskandidat til EU-parlamentet, lover åbenhed omkring de såkaldte blyantspenge, hvis hun bliver valgt ind.

Det slår hun fast over for Ekstra Bladet.

'Jeg går ind for åbenhed, og vil derfor give indsigt i mine regnskaber,' skriver hun i en mail via pressechefen i Liberal Alliance, Line Ernlund.

Se også: Skjulte bilag: Spidskandidat i opgør

Hver måned modtager EU-parlamentarikerne 33.000 kroner i blyantspenge. Pengene kan bruges til alt fra kontorhold til blyanter eller papir. Der er imidlertid ingen krav om, at parlamentarikerne skal dokumentere, hvordan de bruger pengene. Samlet bruges der årligt 300 millioner kroner på blyantspenge.

Og der er på ingen måde åbenhed, og igennem flere år har danske toppolitikere nægtet at fremlægge, hvordan de bruger pengene.

Og det fortsætter de med. Morten Løkkegaard, Venstres spidskandidat, nægter at fremlægge forbruget. Det samme gælder Jeppe Kofod, S-spidskandidat.

Se også: Skjuler luksus for 300 mio.: Tager uhørt beslutning

Og den tidligere konservative formand, minister og nu snart tidligere parlamentariker Bendt Bendtsen har end ikke gidet at svare på, om han vil lægge regnskaberne frem. Men noget tyder på, at der blæser nye vinde i De Konservative. I hvert fald åbner partiets nye spidskandidat Pernille Weiss op for, at hun vil være åben.

- Jeg vil gerne lægge det hele frem, hvis det er muligt. Jeg vil bare gerne gøre det på en måde, hvor det giver mening, sagde Pernille Weiss onsdag til Ekstra Bladet.

Indtil videre er Rina Ronja Kari, kandidat for Folkebevægelsen mod EU, den eneste, der fremlægger både bilag og regnskaber.

Mette Bock peger da også på, at det er dem, som er åbne, der risikerer mest kritik:

'Jeg ved, at det formentlig kun vil give bøvl. Det ved jeg af erfaring. For da min bror Anders Samuelsen sad i parlamentet, fremlagde han, som den vist nok eneste, regnskab for hver en anvendt krone. Resultatet var, at antennerne drejede sig mod Anders’ regnskaber - mens de, der praktiserede lukkethed, fik fred og ro.'

Så meget tjener en parlamentariker

Vederlag

Et medlems månedlige vederlag før skat i henhold til den fælles statut er pr. 1. juli 2017 på 8.611,31 EUR. (ca. 64.100 kr.). Vederlaget betales fra Parlamentets budget og er underlagt en EU-skat og et bidrag til ulykkesforsikring, hvorefter det udbetalte beløb er på 6.710,67 EUR (ca. 49.950 kr.). I de fleste medlemsstater, herunder Danmark, er vederlaget desuden underlagt national beskatning.

Pension

Medlemmerne har ret til alderspension fra det fyldte 63. år. Pensionen udgør 3,5 % af vederlaget for hvert fulde år, de har udøvet et mandat, men ikke over 70 % i alt. Udgifterne til denne pension afholdes over Den Europæiske Unions budget.

En ekstra pensionsordning, der blev indført for MEP’erne i 1989 blev lukket for nye medlemmer fra juli 2009 og er under udfasning.

Rejseudgifter

De fleste møder i Europa-Parlamentet såsom plenarmøder, udvalgsmøder og møder i de politiske grupper afholdes i Bruxelles eller Strasbourg. Parlamentsmedlemmerne får godtgjort de faktiske billetudgifter til sådanne møder mod forelæggelse af kvittering op til et maksimumbeløb svarende til en flyrejse på business class "D", en togrejse på første klasse eller 0,50 euro pr. kilometer (med en øvre grænse på 1000 kilometer) ved bilrejse, plus faste godtgørelser, der beregnes ud fra rejsens længde og varighed til dækning af andre rejseudgifter (f.eks. betalingsmotorveje, bagagetillæg og reservationsgebyrer).

Dagpenge

Parlamentet udbetaler en fast godtgørelse på 313 EUR pr. dag (ca. 2.332 kr.) til dækning af alle andre udgifter, som medlemmerne afholder i forbindelse med deltagelse i officielle møder (overnatning, forplejning osv.). Deltagelse i de nævnte aktiviteter dokumenteres med underskrift i forbindelse med aktiviteten.

Tillæg til generelle udgifter (blyantspenge)

Dette tillæg udbetales som en fast godtgørelse med henblik på at dække udgifter som opstår i forbindelse med udøvelsen af deres parlamentariske hverv, såsom udgifter til kontordrift, telefon og post, samt indkøb, drift og vedligeholdelse af computerudstyr. Tillægget er i 2018 på 4.416 EUR pr. måned. (ca. 32.850 kr.).

Kilde: EU-parlamentet

Læs meget mere om den skjulte luksus her:

Se også: Skjuler luksus for 300 mio.: Tager uhørt beslutning

Se også: Afsløring: EU-politikere bruger millioner på spøgelses-kontorer

Se også: Journalister i angreb på domstol: Vi tog fejl

Se også: Chok-rapport revser Danmarks EU-stjerne: Vil helst mødes med danskere

Se også: 'Chokerende' lidt gennemsigtighed

Se også: Domstol blåstempler sortlægning af bilag for skattemilliarder

Se også: Afsløret i diætsnyd: EU ændrede praksis - nu kan politikerne ikke kontrolleres

Se også: Strasbourg malker danske skatteborgere

Se også: EU-politikernes bonus-fidus: Scorer gratis rejser for dine penge

Se også: Stjernepolitikernes luksusliv: Togbillet til 35.488 kroner

Se også: Har limousiner i døgndrift: Sovset ind i luksus

Se også: Bruxelles på business class: Så dyrt er EU's rejsecirkus

Se også: Afslørede Messershit: Nominerede til international pris

Se også: EU-parlamentet hemmeligholder bilag for halv milliard

Se også: Gemmer bilag: Her er de danske EU-hyklere

157 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere