Måling: Ryger ud for første gang nogensinde

For første gang står Folkebevægelsen mod EU til ikke at komme i Europa-Parlamentet, viser valgstedsmålinger

Hvem er Europaparlamentsvalgets vindere og tabere? Hør Henrik Qvortrups vurdering her.

Enhedslisten står til at få en plads i EU-Parlamentet, viser valgstedsmålinger fra DR1 og TV2.

Folkebevægelsen mod EU ser derimod ud til ikke at komme ind, hvilket vil være første gang nogensinde.

Valgstedsmålingerne bygger på interviews med vælgere, der oplyser, hvad de har stemt ved søndagens valg.

Der er altså ikke tale om officielle resultater.

De offentliggøres først efter klokken 23.

Det er ikke slut med Folkebevægelsen eller EU-modstanden, hvis Folkebevægelsen mod EU ikke får en plads i Europa-Parlamentet.

Det siger spidskandidat Rina Ronja Kari, efter at valgstedsmålinger fra DR og TV2 viser, at bevægelsen ser ud til at miste sit ene mandat i EU.

- Det vil være utroligt ærgerligt for EU-modstanden. Det er jo ikke nogen hemmelighed.

- Men det er klart, at EU-modstanden kommer til at fortsætte, siger hun, da hun sammen med 12 andre kandidater ankommer til valgfest hos 3F i København.

Folkebevægelsen mod EU har været repræsenteret i parlamentet siden det første valg i 1979.

De første mange år havde bevægelsen fire mandater i Europa-Parlamentet, men ved de seneste valg er det blevet til et mandat.

205 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere