Mailbommert i DF: Sendte interne mails til journalister

I mailen blev der opfordret til, at man skulle like og retweete de gode DF-opslag

Fejlen opstod i Pia Kjærsgaards sekretariat. Foto: Jens Dresling
Fejlen opstod i Pia Kjærsgaards sekretariat. Foto: Jens Dresling

'Hjælp hinanden med at sprede de gode DF budskaber!'

Sådan lød det i emnefeltet på de mange mails, der mandag eftermiddag blev sendt ud til flere af de danske mediehuse - blandt andet hos os på Ekstra Bladet.

Mailen var sendt fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, der appellerede til, at man skulle huske at like og retweete de gode DF-opslag på Twitter.

Du kan se mailen nedenfor

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

Unægteligt en noget optimistisk forespørgsel at sende til landets mest bidske vagthunde.

Derfor spurgte vi da også med det samme Pia Kjærsgaard, hvad hun mente med at 'sprede de gode DF-budskaber.'

Dertil svarer Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard på en SMS, at der var tale om en bommert i sekretariatet.

'Tak for SMS til Pia. Ja, ha ha. En mindre bøf i Pias sekretariat medførte at en mail rettet til DF's mf'ere og ansatte kom ud til en lidt større kreds. Den var intern. Men Pia er helt med på, hvis også journalister skulle have lyst til at dele eller like DFs glade budskaber. Mvh SS, Pressechef DF,' skriver han til Ekstra Bladet.

På Twitter beklager Folketingets Formand også selv for mailbommerten.

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere