Mere sejr til rød blok: Vinder valget på Grønland

De to grønlandske mandater går til venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) og socialdemokratiske Siumut

Tidligt torsdag morgen står det klart, at begge mandater går til partierne venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) og socialdemokratiske Siumut.

Det skriver den grønlandske tv-station KNR, efter at stemmeoptællingen i Grønland er færdig.

IA bliver det største parti med 33,4 procent af stemmerne. Partiets spidskandidat, Aaja Chemnitz Larsen, står til at blive valgets helt store stemmesluger og får partiets mandat i Folketinget.

Siumut får 29,4 procent af stemmerne, hvilket giver plads til Aki Mathilda Høegh Dam på Christiansborg.

Begge partier g¨år ind for øget selvstændighed fra Danmark.

Tredjestørste parti ved valget bliver Demokraterne, der får 11 procent af stemmerne. Partiet går ind for et tættere samarbejde med Danmark.

Den tidligere landsstyreformand Aleqa Hammond stillede op for Nunatta Qitornai, men partiet fik bare 7,8 procent af stemmerne.

Hammond blev valgt til Folketinget for Siumut med et rekordvalg i 2015, men blev løsgænger efter en skandalesag om misbrug af offentlige midler. Siden meldte hun sig under fanerne hos Nunatta Qitornai.

Partiet bliver fjerdestørst ved valget med 7,8 procent af stemmerne.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere