Mette F: Sass klar til finansministerpost

Den socialdemokratiske storfavorit til at indtage Statsministeriet har ministerlisten klar. Og Henrik Sass Larsens navn står øverst, må man forstå

Godt nok er sejren ikke i hus, men Mette Frederiksen er begyndt at foreberede sig. Video: Kenneth Meyer.

Selv om de dårlige historier gennem flere måneder er klæbet til Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, så er han klar til posten som finansminister.

Det fastslår partiformand Mette Frederiksen i Rødovre Centrum over for Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup.

- Henrik Sass Larsen har sagt, at han er velegnet til at være finansminister. Er du enig i den betragtning?

- Ja, det er jeg.

- Har du en ministerliste klar?

- Jeg har i hvert fald en plan klar for, hvordan vi kommer til at gribe arbejdet an med Folketingets partier, hvis der er et nyt flertal.

- Men er der navne på en liste med socialdemokrater, der kan blive minister?

- Ja, selvfølgelig er der det. Men der er ikke en færdig liste. Og du kommer ikke til at se de overvejelser, jeg har gjort mig.

- Så du har gjort dig overvejelser?

- Ja, selvfølgelig har jeg det. Alt andet ville være totalt uansvarlig.

- Hvis der bliver et nyt flertal, så er det jo min opgave at lede forhandlinger med henblik på at kunne danne en regering, så selvfølgelig er jeg forberedt på det, siger Mette Frederiksen.

Se interviewet i videoklippet over artiklen.

Efter at have været bemærkelsesværdigt fraværende, bryder Sass nu tavsheden i et opslag på Facebook. - Jeg er ude at møde vælgere, skriver S-gruppeformanden. Foto: Mogens Flindt Valg19 - 29. maj. 2019 - kl. 11:43 Efter valgkamps-tavshed: Nu er der ord fra Sass

Hun minder om, at hun tidligere har siddet i regering. Og den erfaring kommer nu 'ind utroligt handy'.

Efter valget forudser hun en vanskelig situation, fordi særligt Morten Østergaard, leder for Radikale Venstre, stiller skrappe krav på udlændingeområdet.

- Vi kan godt komme i en situation, hvor der kommer et nyvalg. Jeg håber det ikke. Jeg tror, danskerne vil være rigtig trætte af os, hvis det går sådan. Men det kan gå hen og blive en rigtig svær parlamentarisk situation, siger hun.

Mette Frederiksen lukker dog også døren på klem for Østergaard og de øvrige røde støttepartier.

- Man kan godt føre en stram udlændingepolitik, uden den er tosset. Hvis vi for eksempel giver børnefamilierne på Sjælsmark mulighed for at spise mad sammen - ja selvfølgelig kan vi det.

Du kan se hele interviewet med Mette Frederiksen her.

106 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere