Mettes B-hold fik smæk af SF-bedstemor

Jeppe Kofod må tage til takke med fjerdeplads

Hør Mette F. svare på kritikken her. Video: Jonas Olufson

Mette Frederiksen må indse, at hendes kandidater til Europa-Parlamentet hver og én har fået vælgertæsk af de to Venstre-folk Søren Gade og Morten Løkkegaard samt SF's Margrete Auken.

Den eneste, som har kunnet tage kampen om de personlige stemmer bare en smule op med Venstres to esser og SF's ditto, er Jeppe Kofod, som ender på den kedelige fjerdeplads.

- Det er simpelthen et svagt hold, som ikke særligt mange danskere har et forhold til, konstaterer Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup.

- Når man stiller med folk som Jeppe Kofod og  Christel Schaldemose, så bliver det straffet af vælgerne, påpeger han, og tilføjer:

- Så ja, Socialdemokratiet har fået en ydmygelse i aftes, men i den store sammenhæng er det lidt ligegyldigt, vurderer Henrik Qvortrup med henblik på det kommende folketingsvalg.

Én for holdet
Årsagen til, at Socialdemokratiet ikke har kunnet stille nogle stærkere kandidater er da også netop, vurderer en kender af partiet, at Socialdemokratiet står over for en mulig sejr ved folketingsvalget.

- I Socialdemokratiet er opfattelsen, at Jeppe Kofod har taget en for holdet, siger Noa Redington, der er kender Socialdemokratiet indefra som tidl. spindoktor for Helle Thorning-Schmidt.

- Problemet er, at nogle af de mest oplagte kandidater regner med, at de skal være ministre. Og så har de ikke lyst til at være spidskandidat.

- Det vil også være meget voldsomt at sige til Jeppe Kofod: 'Det var fint med dig i 2014 - men det går ikke i 2019'. Det vil være en stor beslutning. Den eneste gang det er sket, var da Poul Nyrup meddelte, at han ville stille op og skubbede Henrik Dam Kristensen ned af listen i 2004. For Nyrup galdt der andre regler, siger Noa Redington.

Over for Ekstra Bladet afviste Mette Frederiksen natten til mandag, at hendes kandidater var for svage.

- Vi er jo gået frem ved det her valg. Jeg har aldrig på noget tidspunkt som formand troet, at det er let at vinde danskernes tillid, sagde hun.

Over artiklen kan du se, hvad Mette Frederiksen i øvrigt svarede, da Ekstra Bladet konfronterede hende med det svage valg og kandidatfeltet søndag nat.

Herover valgets fem største stemmeslugere og hvor meget de slugte. Data: KMD

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere