Misbrugte EU-penge til videodokumentar

Radikale Venstre kalder sagen for ærgerlig

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen

Radikale Venstre er kommet i modvind, efter det er kommet frem, at Radikale Venstre har brugt EU-midler til en valgkampagne om Morten Østergaard.

Det skriver Berlingske.

Det er i hvert fald vurderingen, efter Europa-Nævnet har vurderet, at videoens omkostninger på 33.475 kroner ikke var blevet brugt til at 'fremme debat og oplysning i Danmark om det europæiske fællesskab (EU)', som det står beskrevet i EU's vejledning til Partipuljen.

Du kan se videoen nedenfor.

 

Skærmtid til Østergaard
Partipuljen bruges som nævnt til at fremme debat og oplysninger om EU til danskerne. Alligevel har de Radikale Venstre brugt det fem-cifrede beløb på at sende Morten Østergaard til den græske ø Lesbos, hvor han besøgte en flygtingelejr.

Videoen er cirka otte minutter, og der er det blevet vurderet, at videoen slet ikke handler om EU, men om Radikales politik.

- Morten Østergaard kunne have sagt noget om, hvad man gør på EU-plan for at dæmme op for flygtninge, men han kommer kun omkring flygtningenes situation, fortæller Inger Frydendahl, chefkonsulent hos Europa-Nævnet, til Berlingske.

Og derfor er det blevet vurderet, at videoen havde for meget karekter af en 'enkeltpersons valgkampagne'.

'Europa-Nævnet kan ikke godkende, at videoen med Morten Østergaard på Lesbos tilskudsfinansieres (...) da den ikke vurderes at bidrage til oplysning og debat om det europæiske fællesskab,' stod der i et brev fra nævnet til Radikale, som Berlingske havde fået aktindsigt i.

Til efterretning

Selv kalder Radikale Venstres sekretariatschef, Lars Beer Nielsen, sagen for værende 'til efterretning' og 'ærgerlig,' men mener dog ikke, at videoen skulle have karakter af en kampagnevideo.

Vi har ønsket at vise de faktiske forhold og mener i øvrigt ikke at EU har en forkert flygtningepolitik, men at det i højere grad handler om, at en række medlemslande ikke lever op til den – og at EU's fællesskab er det bedste bolværk mod problemet, fortæller han til Berlingske.

Morten Østergaard har selv ikke udtalt sig til Berlingske på nuværende tidspunkt, og de radikale har betalt de 33.475 kroner tilbage til Europa-Nævnet.

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere