Nye tal: Hundredvis af ældre får afslag på plejehjem

Ældre borgere afvises i stor stil på landets plejehjem, viser en rundspørge ude i kommunerne

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen udfordrer politikerne - tør I møde op!?

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Ældre borgere kan langt fra regne med, at de kan få en plejehjemsplads, når de selv ønsker det.

Hvert år afviser landets kommuner hundredvis af ældre, der vil på plejehjem, fordi de føler sig for syge og svagelige til at klare sig i deres eget hjem. Det viser en undersøgelse, Ekstra Bladet har foretaget.

Afvisningen sker, selvom vi seneste fire år har haft en ældreminister, der lovede bedre forhold til de ældre. Og at regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti har haft en målsætning om en ’værdig ældrepleje’ til alle.

Ekstra Bladet har spurgt landets 98 kommuner, hvor mange ældre, der har søgt om en plejehjemsplads fra 2014 til 2018, og hvor mange der får afslag. 39 kommuner har været i stand til at svare.

Tallene viser eksempelvis, at 405 ældre borgere samlet blev afvist i 31 af kommunerne i 2017.

Artiklen fortsætter under opslaget fra Ekstra Bladets chefredaktør

Værst står det til i kommuner som Roskilde, Ballerup, Frederiksberg, Helsingør og Albertslund, hvor op mod hver femte ældre borger får afslag på en plejehjemsplads.

Eksempelvis søgte 125 borgere i Ballerup om en plejehjemsplads i 2018, og 33 blev afvist, mens 54 ud af 317 ansøgere fik afslag i Roskilde.

En af de borgere, der fik afslag var 91-åig Hans Carl Christensen. I  43 år drev han dækcentret i Hedehusene og betalte med glæde sin skat. Carl venter også til, han er 84 år med at få folkepension, fordi han elsker sit job – og sætter en ære i at forsørge sig selv.

Men da Carl som 91-årig får brug for det offentliges hjælp, bliver han afvist. Tre gange søger han om en plejehjemsplads, da helbredet svigter, men får hver gang afslag fra Høje Taastrup Kommune.

I sin sidste tid var Carl utryg og havde problemer med at få nok mad og væske, indtage medicin samt ordne den personlig hygiejne. Men det var ikke nok for kommunen. Privatfoto/Rasmus Flindt Pedersen
I sin sidste tid var Carl utryg og havde problemer med at få nok mad og væske, indtage medicin samt ordne den personlig hygiejne. Men det var ikke nok for kommunen. Privatfoto/Rasmus Flindt Pedersen
 

Familien ender med at klage over behandlingen. Sagen bliver sendt til Ankelstyrelsen, men den når aldrig at blive afgjort. En søndag morgen – 30. december sidste år – finder hjemmehjælpen Carl bevidstløs på gulvet i sit hjem stærkt dehydreret. Han bliver kørt på hospitalet, og klokken 16.20 samme dag sover Hans Carl Christensen stille ind.

LÆS HELE CARLS TRISTE HISTORIE HER:

I sin sidste tid var Carl utryg og havde problemer med at få nok mad og væske, indtage medicin samt ordne den personlig hygiejne. Men det var ikke nok for kommunen. Privatfoto/Rasmus Flindt Pedersen Politik Carl døde efter tre afslag på plejehjem

Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, mener, at tallene og Carls historie vidner om et stort svigt:

– Jeg var klar over, at det var temmelig mange. Men vi har ikke kunnet bevise det. Først nu har vi den nødvendige dokumentation med jeres tal – og det står endnu værre til, end vi havde frygtet.

– Tallene skal ses ud fra grovheden i hver enkelt sag. Hver eneste af de mange hundrede afviste er stærkt svækkede ældre mennesker, der rækker ud efter hjælp, fordi der er behov for daglig pleje og omsorg. Og de har brug for en tryg ramme. Folk søger ikke en plejehjemsplads for sjov. Man når kun dertil, hvis man har virkelig behov for det. Folk ved godt, at plejehjem er endestationen, siger han.

Sådan er reglerne

Det er byrådet i den enkelte kommune, der fastsætter kriterierne for, hvornår en borger kan få en plejebolig.

Ved vurderingen tager kommunens personale udgangspunkt i ansøgerens fysiske, psykiske og sociale situation.

Bjarne Hastrup mener, tallene kræver handling:

– Det meget skræmmende i den her sag er, at antallet i gruppen, der bliver afvist, vil stige markant med årene, hvis ikke man løser problemet nu. Ellers bliver det rædselsfuldt at være ældre i fremtiden. Bare de næste ti år stiger antallet af mennesker over 80 med 58 procent.

– Derfor er der behov for en revolution på dette område, så der bygges flere plejehjem og ældreboliger, der svarer til den demografiske udvikling, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL).

Herunder kan du se de kommuner, der forholdsmæssigt afviser flest ældre. Hvis du klikker på billedet kan du se tallene i de 39 kommuner, der har svaret på, hvor mange ældre der bliver afvist:

Professor: Kommunerne i klemme

Professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd vurderer, at de mange afslag blandt andet skyldes, at nogle kommuner er kommet i klemme.

– Der er kommet større behov for plejeboliger, end man har forudset, og det kan man ikke bare lige løse over night og bygge nye plejehjem.

– Det skyldes, at der i disse år kommer flere ældre – og flere plejekrævende ældre.

Samtidig har mange kommuner indtil for et par år siden reduceret antallet af plejehjemspladser ud fra overvejelser om, hvilken service man vil tilbyde, og at de fleste ældre ønsker at blive i eget hjem. Også økonomisk har man vurderet, at det i nogle tilfælde kan være billigere at tilbyde ydelserne i hjemmeplejen fremfor en plejebolig, siger han.

***

Finansminister: Vi har allerede givet en masse penge

Finansminister Kristian Jensen(V) er klar til at give kommuner flere penge. FOTO: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Finansminister Kristian Jensen(V) er klar til at give kommuner flere penge. FOTO: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

Finansminister Kristian Jensen(V) erkender, at tallet for hvor mange ældre, der afvises, er højt:

– Lige umiddelbart tænker jeg, at det er rigtig mange, der bliver afvist. Jeg ved ikke, om de er berettiget til plejehjem – altså om deres tilstand er sådan, at de har et berettiget behov. Men hvis de har, er det rigtig mange, der ikke får den hjælp, de har brug for. Men nu, hvor vi har rettet op på økonomien, er der mere plads til at hjælpe de ældre.

– Vi har faktisk faktisk prioriteret området rigtig meget og givet en masse penge allerede

Men udgiften pr. ældre er faldet i jeres regeringstid?

– Det er rigtigt, men man skal huske, at den store voksende gruppe er 70-årige, og de er ikke plejehjems-krævende. Så derfor kan vi ikke blot kigge på, om man er pensionist eller ej. Men når alt det er sagt, anerkender jeg fuldt ud, at der skal være flere plejehjemspladser fremadrettet.

 I har meldt ud, at I vil finde 69 velfærdsmilliarder. Kommer de til at gå til de ældre og plejehjem?

– Pengene kommer til at gå til kommunerne, og så er det deres opgave at løse de ældres ønsker og behov. Blandt andet plejehjemspladser, hvis det er det, der er behov for. Vi skylder de ældre en værdig ældrepleje.

***

Thyra blank på tallene

Ældreminister Thyra Frank vil ikke længere stille op til pressen. FOTO: Jonas Olufson Ritzau Scanpix
Ældreminister Thyra Frank vil ikke længere stille op til pressen. FOTO: Jonas Olufson Ritzau Scanpix
 

Ældreministeren Thyra Frank (LA) fik allerede i januar et vink med en vognstang om problemer med plejehjemspladser. Det skete i et samråd om visitation til plejehjem.

Både Astrid Krag (S) og Kirsten Normann Andersen (SF) forsøgte flere gange at få Thyra Frank til at svare på, hvor stort problemet er, men hver gang gled ældreministeren af. Det tætteste, hun kom på et svar, var:

– Jeg synes ikke, vi generelt kan tale om, at det er vanskeligt hver eneste gang.

Får næppe svar

Ekstra Bladet ville gerne med de nye tal have en vurdering fra Thyra Frank, men fra hendes pressefolk lyder svaret:

– Thyra stiller ikke op til presse.

Og svaret kommer næppe i fremtiden. Thyra Frank genopstiller nemlig ikke op til folketingsvalget.

Både Astrid Krag og Kirsten Normann Andersen er glade for, der nu er kommet nogle konkrete tal, som bakker op om den fornemmelse, de havde. Nemlig at svage ældre bliver afvist, når de efterspørger en plejehjemsplads.

Disse tal viser sort på hvidt, at der ikke bare er tale om enkeltstående tilfælde, men en generel tendens. Det er ganske enkelt blevet sværere at komme på plejehjem, siger Astrid Krag.

– Regeringen har svigtet de ældre. Der er blevet mange flere ældre, men pengene er ikke fulgt med, siger hun.

Men hvad vil I gøre konkret, hvis S får magten?

– Vi lover ikke guld og grønne skove. Men vi vil skifte retning. Pengene skal følge med, når der i de kommende år bliver mange flere ældre. Så der er råd til flere plejehjemspladser, siger Astrid Krag.

96 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere