Økonomisk lussing: DF mister 13.749.355 kr.

Dansk Folkeparti mister millioner i partistøtte

Tulle holdt hovedet højt og sang med på 'You will never walk alone' på en aften, der slet ikke gik Dansk Folkepartis vej.

Dansk Folkeparti har ikke kun fået én på kassen af vælgerne. Partiet får også en gedigen økonomisk lussing - og står til de næste fire år at miste 55 mio. kroner i partistøtte. 

Hvert år udbetaler Økonomi - og Indenrigsministeriet partistøtte, der beregnes på baggrund af partiernes stemmetal ved folketingsvalget. I 2018 lå satsen på 32,25 kroner pr. stemme - og det gav DF en udbetaling på 23.921.308,50 kr.

DF får til næste år 13,7 mio. kr. mindre i partikassen. FOTO: Olivia Loftlund
DF får til næste år 13,7 mio. kr. mindre i partikassen. FOTO: Olivia Loftlund
 

Ved valget onsdag fik DF en historisk tilbagegang, hvor man mistede 433.505 stemmer i forhold til sidste valg. Og det kommer til koste i partikassen.

De 308.241 stemmer, som DF fik ved valget i 2019, kommer med den nuværende sats på 33 kroner til at give partiet 10.171.953 kroner i partistøtte per fulde kalenderår. Det betyder, at partiet vil få 13,7 mio. kr. mindre om året til det politiske arbejde fremover.

Kristian Thulesen Dahl var en slagen mand på valgnatten. Foto: Olivia Loftlund Valg19 - 6. jun. 2019 - kl. 07:42 Vildt kort: Se DF's pulverisering

Hvis en ny regering sidder en hel valgperiode ud vil det svare til, at Dansk Folkeparti på grund af det elendige valg samlet får 55 mio. kr. mindre til at få partiets politiske budskab ud.  

DF's formand Kristian Thulesen Dahl afviser dog, at de mistede millioner vil føre til fyringer:

- Nej, fordelen ved Dansk Folkeparti er, at vi gennem mange år har sparet rigtig mange penge op i folketingsgruppen, fordi vi netop har forudset en situation, hvor vi går tilbage.

- Vi har en meget stor egenkapital i folketingsgruppen. Den er bygget op fra partiets start, og jeg tror, at den næsten er lige så stor, som de andre partiets tilsammen. Det er virkelig noget, vi har gjort os umage med, så vi ikke skal ud i panikreaktioner, siger han.

Hvad så med landsorganisationen? I har jo også sat en del af penge af til EU-sager, som må have drænet kassen.

- Nej, det er stort set det samme. Et parti som får flere penge, kan lave større kampagner, mens et parti, som får færre penge, kan lave lidt mindre kampagner. Det er sådan nogle ting, som vi skal ud og fintune, siger Thulesen Dahl.

Flere tabere

Alternativets formand Uffe Elbæk får også færre penge fremover til det politiske arbejde. FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Alternativets formand Uffe Elbæk får også færre penge fremover til det politiske arbejde. FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix
 

Andre store tabere bliver Liberal Alliance, der går fra 8.550.410,25 kr. i sidste kalenderår til næste gang kun at få  2.713.491 kroner.

Alternativet fik sidste gang 5.443.413,00 kr., men får næste kalenderår kun 3.436.719 kroner.

Rasmus Paludans parti Stram Kurs kom ikke i Folketinget, men kan alligevel se frem til at få millionstøtte. Partiet fik 63.093 stemmer, hvilket vil indbringe 2.082.069 kroner. Læs her, hvad Paludan vil bruge pengene til.

Partiet Klaus Riskær Pedersen kom heller ikke Folketinget, men vil også forsøge at omdanne de knap 30.000 vælgere til kontanter. Læs Klaus Riskærs plan her.

Partistøtte

Partistøtte skal anvendes til politisk arbejde. "Politisk arbejde" omfatter enhver aktivitet, der tager sigte på at fremme valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt resultat af folkeafstemning her i landet ved at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter, at etablere og drive organisationer, at samarbejde med andre organisationer og på anden måde. 

Den politiske aktivitet behøver ikke nødvendigvis blive udført af partiet selv.

Partistøtte skal anvendes til politisk arbejde inden for det kalenderår, partistøtten vedrører, og det politiske arbejde, som partistøtten skal anvendes til, skal finde sted i dette kalenderår.

Partistøtten udbetales for et kalenderår og på én gang.

I 2018 blev der udbetalt i alt 113.388.451,75 kr til partier i Danmark.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

188 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere