Opgør i Alternativet: Å-profil langer ud efter Uffe efter vælgerlussing

Det nu forhenværende folketingsmedlem for Alternativet Carolina Magdalene Maier kalder åbent på partiformand Uffe Elbæks afgang i et interview med Berlingske

Dagen efter valget lød det fra Å-profilen Kåre Traberg Smidt, at Alternativet skal have en mere 'effektiv' ledelse.

Utilfredsheden med Alternativets formand, Uffe Elbælk, ulmer i partiet, og nu langer den tidligere politiske ordfører Carolina Magdalene Meyer direkte ud efter partiformanden i et interview med Berlingske og skriver desuden på Facebook, at det skuffende valgresultat bør få 'konsekvenser.'

Ved onsdagens valg gik Alternativet 1,8 procentpoint tilbage, og Uffe Elbæks personlige stemmetal blev mere end halveret.

I 2015 fik han 18.796 stemmer i sin kreds i København, hvor han denne gang måtte tage sig til takke med blot 7.587 personlige stemmer.

Å-profil kalder på formandsskifte
Det horrible valgresultat er grunden, til at Alternativets gruppeforperson, Carolina Magdalene Maier, nu langer kraftigt ud efter sin partiformand i et interview i Berlingske. 

- Jeg håber, man nu i Alternativet laver en grundig analyse og evaluering af, hvad der er sket og gået galt. Og så håber jeg, at man måske tænker over, at der skal komme en ny politisk leder inden for en overskuelig fremtid, siger hun til avisen og tilføjer, at det har været 'svært' at samarbejde internt i partiet.

Caroline Magdalene Maier går udtaler direkte kritik af sin partiformand, Uffe Elbæk, både på facebook og i et interview med Berlingske. Her ses hun til Folketingets afslutningsdebat. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Caroline Magdalene Maier går udtaler direkte kritik af sin partiformand, Uffe Elbæk, både på facebook og i et interview med Berlingske. Her ses hun til Folketingets afslutningsdebat. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
 

Også på sin egen Facebookprofil skriver Å-profilen kritik af partiet i et opslag, hvor hun også siger farvel i anledning af, at hun vinker farvel til sin plads i Folketinget på grund af et skidt valgresultat.

'Jeg mener personligt, at Alternativets dårlige valgresultat kalder på intern refleksion og granskning. Vi burde have stået bedre til dette valg, ingen tvivl om det. Så jeg håber, at den ærlige snak bliver taget i partiet, og at der træffes de nødvendige konsekvenser af den,' skriver hun blandt andet i opslaget, der kan læses i sin helhed herunder:

'Jeg har ikke flere kommentarer'
Flere har i kølvandet på Carolina Magdalene Maiers direkte kritik af partiformanden spekuleret i, at hun er suppleant til Folketinget, hvis Uffe Elbæk træder tilbage, og at hun dermed kan have en personlig interesse i at få ham afsat.

Det ville Ekstra Bladet naturligvis gerne spørge det nu forhenværende folketingsmedlem til, men hun har ikke ønsket at kommentere sine udmeldinger.

'Jeg har ikke flere kommentarer end dem, jeg har givet til Berlingske,' skriver hun i en sms til Ekstra Bladet.

Carolina Magdalene Maier, Uffe Elbæk og Alternativets presserådgiver Magnus Harald Haslebo snupper en kop urtete ved Alternativets folketingsgruppe. Foto: Ida Munch/POLFOTO
Carolina Magdalene Maier, Uffe Elbæk og Alternativets presserådgiver Magnus Harald Haslebo snupper en kop urtete ved Alternativets folketingsgruppe. Foto: Ida Munch/POLFOTO
 

Medlemmer klar til opgør
Carolina Magdalene Meyer er ikke det eneste medlem hos Alternativet, der synes parat til et formandsopgør, skriver Jyllands-Posten, der har 'talt med en række centrale personer i Alternativet, som bekræfter, at der pågår heftig intern debat om Elbæks lederskab.'

Det drejer sig blandt andet om partiets tidligere spidskandidat i Sydjylland Kim Hyttel, der mener, at partiet har fokuseret for meget på 'den fede fest' og for lidt på politikken.

'Det her er et kæmpe nederlag, vi burde have stået til mindst 10 pct. med den klimadagsorden, der har været. Det skriger til himlen, at ledelsen ikke selv kan se det. Jeg mener, at de må erkende, at deres strategi er slået fejl og handle på det,' siger han til mediet.

Mette Frederiksen kan efter alt at dømme se frem til nogle svære forhandlinger med støttepartierne, og lørdag klokken 13.00 slår hun hul på bylden, når partierne bliver indbudt til klima-snak. Foto: Jens Sresling/POLFOTO Valg19 - 8. jun. 2019 - kl. 12:19 'Ligegyldige' Uffe udeladt fra Mettes klima-snak

148 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere