OVERBLIK: Det skete torsdag på valgkampens tiende dag

Statsminister Lars Løkke Rasmussen åbnede for en SV-regering. Det afviser Mette Frederiksen dog

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) går til valg på at fortsætte den borgerlig liberale regering, men kan det ikke lade sig gøre, så åbner han nu for en SV-regering.

Læs her om valgkampens tiende dag:

* Løkke åbner for SV-regering

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tog hele dagsorden torsdag, da han i samtalebogen "Befrielsens øjeblik" foreslog en SV-regering. Det kan være løsningen for at undgå yderfløjenes "kaos" efter valget, fastslog Løkke på et pressemøde med specifik henvisning til Stram Kurs.

* Mette Frederiksen afviser SV-regering

De politiske forskelle mellem S og V er ganske enkelt for store til, at en SV-regering kan komme på tale. Sådan lød det fra Mette Frederiksen, da hun på et pressemøde torsdag kommenterede udmeldingen fra Løkke. Det er blandt andet klima, ulighed, centralisering og pension, der skiller de to partier, mener S-formanden.

* Både Dansk Folkeparti og De Radikale støtter SV-regering

Hvis en SV-regering blev dannet, så vil den kunne regne med opbakning fra Dansk Folkeparti, hvis den vil føre en stram udlændingepolitik - og fra De Radikale hvis den vil lempe udlændingepolitikken. Det fastslog henholdsvis Kristian Thulesen (DF) Dahl og Morten Østergaard (R) torsdag. De to partiformænd tvinger dermed en eventuel SV-regering til et afgørende kursvalg på udlændingepolitikken.

* Flere røde og blå partier afviser en SV-regering

Venstres to nuværende regeringspartnere, Liberal Alliance og De Konservative, afviser at støtte en VS-regering. Der er brug for skattelettelser, som en SV-regering ikke vil gennemføre, mener de. Også Enhedslisten og SF afviser at støtte en VS-regering. Der er brug for mere grøn omstilling og velfærd, end en VS-regering vil kunne levere, mener EL og SF.

* Løkke åbner for kvoteflygtninge

Danmark tog frem til 2016 årligt op til 500 kvoteflygtninge, og står det til Lars Løkke Rasmussen skal Danmark fremover modtage omtrent det samme antal.

- Vi har fået så meget styr på den spontane tilstrømning, at vi nærmer os en situation, hvor vi igen kan tage kvoteflygtninge.

- Jeg kan ikke garantere, at det allerede bliver i år, men vi er tæt på, sagde Løkke under pressemødet om samtalebogen "Befrielsens øjeblik".

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere