Paludan giver Ekstra Bladet et møgfald

Ekstra Bladets udsendte fik hårde ord med på vejen fra Rasmus Paludan, da han spurgte lederen af Stram Kurs om aftenens exitpolls, der tidligere pegede på, at partiet ikke kommer i Folketinget

Rasmus Paludan havde ikke meget pænt at sige om Ekstra Bladet, da en af bladets journalister tidligere mødte den kontroversielle partileder.

- Jeg taler ikke med Ekstra Bladet. Det har jeg allerede forklaret til din skodkollega, sagde Rasmus Paludan til Ekstra Bladets udsendte, inden han henvendte sig til en af de øvrige journalister.

- Er der andre, der har spørgsmål? Hvor kommer du fra?

- Jeg kommer fra Politiken, lød det fra journalisten, der spurgte Paludan om, hvorvidt Stram Kurs er et facistisk parti.

- Facisme går jo ud på, at man ønsker en stærk statsmagt, der undetrykker frihedsrettigheder for det enkelte menneske. Der må jeg bare sige, at vores partiprogram er jo det helt modsatte. Vi ønsker en svag statsmagt og at udbrede den personlige frihed for borgerne, lød svaret fra Rasmus Paludan, der i den seneste prognose fra DR står til at komme i Folketinget med 2 procent af stemmerne.

Forinden var Stram Kurs-formanden ankommet til Christiansborg i en sort BMW omgivet af PET-vagter – og allerede der var han ikke begejstret for Ekstra Bladet. 

– Hvor er du fra?

– Jeg er fra Ekstra Bladet.

– Nej tak.

– Hvad siger du til den behandling, du fik i går af de andre partiledere?

– Den, synes jeg, er meget dårlig. Men for lige at gøre det her nemmere, ikk’, så har vi besluttet med Ekstra Bladet, at de næste ti år fra i dag, der udtaler vi os ikke til Ekstra Bladet. Sådan er det.

– Nogle af de vælgere læser jo også Ekstra Bladet – så du vil ikke sige noget?

– Jamen, det er, fordi I lyver for mine vælgere. Det er jeg ikke så glad for, afsluttede Stram Kurs formanden.

Se også: Usikker kurs: Paludan misser bagvejsmandat

Se også: Valgforsker: Paludan kan stadig komme i Folketinget

539 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere