Paludans bror: Stem på en anden end Rasmus

Rasmus Paludans lillebror Martin laver et opsigtsvækkende opråb i ny video

Martin Paludan var en tur i Ekstra Bladets TV-studie, hvor han fortalte om hvorfor han advarer vælgerne mod at stemme på brormand Rasmus Paludan. Producer: Martin Lorentsen.

28-årige Martin Paludan har siddet på hænderne rigtig længe.

Fordi han ikke har haft lyst til at blande sig eller undsige sin bror.

Men nu er han nået et punkt, hvor han føler, at han er nødt til at sige fra - for fortsat at kunne se sig selv i øjnene. Derfor står Martin i dag frem i en video, hvor han advarer danskerne mod at stemme på hans bror - partileder Rasmus Paludan - til folketingsvalget.

- Det er klart, når jeg ser det menneskesyn, min bror kommer ud med, og som han baserer sin politik på, så kan jeg se en masse paralleller til min og hans historie sammen. Jeg har hørt på det i årevis.

Stram Kurs-lederen har ikke meget til overs for danske politikere. - Jeg bebrejder ikke muslimerne, at de gør, som de gør - fordi det er sådan muslimer er. Jeg bebrejder politikerne, at de tillader muslimerne at komme hertil.  Foto: Henning Hjorth. Politik Rasmus Paludan: Min barndom var ikke lykkelig

Tag ham på ordet!
- Så når folk tror, at de ekstreme ting, han står og siger, er en vittighed eller sagt med et glimt i øjet, så er det vigtigt for mig at slå fast: I skal tage ham på ordet! Han mener det. Uden omsvøb. Og det skal folk altså vide, siger Martin Paludan, der er forfatter, debattør og tidligere har ført valgkamp for Alternativet på de sociale medier.

Du kan se videoen på YouTube her.

- De mennesker, der overvejer at stemme på ham, elsker bestemt Danmark. Så skal de bare vide, at det er ikke deres Danmark, som min bror vil. Det Danmark, vælgerne vil, bliver ikke resultatet af det menneskesyn, Rasmus står til at bringe ind i Folketinget.

Menneskesynet
- Hvorfor føler du behov for at tage afstand fra din bror og hans holdninger?

- Min brors menneskesyn har påvirket mig igennem hele mit liv, så det er klart, at det er der, det mit behov for at sige fra, stammer fra. Nu tager han de ting, jeg har lagt ører til, og fører det ud i en politisk kontekst.

- Der er en grund til, at alle de historier, der i den seneste tid er blevet afdækket af min bror, ikke er kommet direkte fra mig. Det kunne jeg sagtens, men det har været vigtigt for mig, at de ting, jeg siger om min bror, siger jeg, fordi det handler om det menneskesyn og den politik, han måske er i Folketinget med lige om lidt.

Der er grænser for, hvor taknemmelig Rasmus Paludan fra Stram Kurs er over for de politifolk, som beskytter ham. For træder de - efter hans opfattelse - ved siden af, søger han  aktindsigt i deres personlige papirer hos politiet eller klager over dem. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Valg19 - 25. maj. 2019 - kl. 22:35 Medie: Paludan chikanerer politifolk groft

Hans had er ikke nyt
Martin Paludan er 28 år og den yngste i søskendeflokken, som tæller tre kloge hoveder, der alle tre har lange, videregående uddannelser og ordet i deres magt.

Når man taler med Martin er det dog tydeligt, at han vægter sine ord og overvejelser mere end sin storebror, hvor bandbullerne sidder løst og står i kø med skældsordene.

Lillebror Martin har svært ved at se, hvor Rasmus Paludans store vrede mod - især - muslimer stammer fra. De er begge opvokset i en familie fyldt med varme i idylliske Nordsjælland.

- Jeg tror ikke, at jeg kan komme med en retfærdig forklaring på, hvor det kommer fra. For svaret bliver for forsimplet. Men som sagt: Hans had er ikke noget nyt. Det har været der længe, og det er også derfor, at jeg ikke er i tvivl om, at min bror mener det, han siger.

- Men mange spørger også, om jeg kan tillade mig det eller mener, at jeg skal holde mund. Rent følelsesmæssigt er jeg selvfølgelig mere berørt end andre, men det er faktisk ikke derfor, jeg nu står frem, siger Rasmus Paludans lillebror, Martin Paludan. Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix
- Men mange spørger også, om jeg kan tillade mig det eller mener, at jeg skal holde mund. Rent følelsesmæssigt er jeg selvfølgelig mere berørt end andre, men det er faktisk ikke derfor, jeg nu står frem, siger Rasmus Paludans lillebror, Martin Paludan. Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix
 

Lukker øjnene
- Du siger, at hans menneskesyn har påvirket dig altid. Hvad mener du med det?

- På den måde, at jeg virkelig har skullet holde fast i - også da jeg var barn og ung - at den kategorisering og stempling af andre mennesker ikke er i orden. Jeg har tidligt og konsekvent måttet forholde mig til et slemt menneskesyn.

- Det ligger grundlæggende i ham, at han lukker øjnene for virkeligheden og de ting, der ikke passer ind i hans verdenssyn. Og det gør sig nu gældende i hans politik.

Valg19 - 24. maj. 2019 - kl. 13:55 Pia angriber Paludan: - Man deporterer ikke folk

Se også: Kaldte Paludan horeunge: Dømt for dødstrusler

- Føler du et ansvar for at sige fra?

- Nej, det er ikke mit ansvar. På ingen måde.

- Men mange spørger også, om jeg kan tillade mig det eller mener, at jeg skal holde mund. Rent følelsesmæssigt er jeg selvfølgelig mere berørt end andre, men det er faktisk ikke derfor, jeg nu står frem.

Frygter for hans sikkerhed
- Frygter du nogensinde for hans sikkerhed?

- Det meste af tiden. Da jeg første gang kommenterede min bror, gjorde jeg det faktisk, fordi der var folk, der antydede, at det var okay, hvis han fik nogle tæsk. Det havde jeg brug for at tage afstand fra.

- Min brors ytringsfrihed er absolut - og selvom de ting, han gør, er vederstyggelige, skal han beskyttes. Men jo tættere, du kommer på magten, des mere ansvar har du altså for at forvalte din ytringsfrihed ordentligt.

3192 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere