Per elsker at sortere: - Det er intet problem!

Under halvdelen af landets kommuner genanvender organisk affald til biogas, men det bliver anderledes i 2023, når et affaldsdirektiv fra EU træder i kraft. Ekstra Bladet har talt med en række danskere, der er mere end klar på den grønne omstilling, men hvad med kommunerne?

88-årige Per Sørensen ved siden af sin skraldespand med grønt låg, hvor han smider sit organiske affald, inden kommunen henter og genanvender det. Per glæder sig over, at de i Billund har fået skraldespande af træ, og ikke af plastik, fordi de er pænere at se på. Foto: Claus Bonnerup

Klimaet indtager en suveræn førsteplads på danskernes liste over de vigtigste politiske mærkesager, men alligevel har under halvdelen af landets kommuner i øjeblikket en ordning, hvor borgernes organiske affald bliver genanvendt og omdannet til biogas.

En kortlægning fra Miljøstyrelsen i 2018 viste, at man i 38 af landets 98 kommuner kunne sortere sit madaffald og sende det til genanvendelse, og fremskrivninger viser, at 60 kommuner ved udgangen af 2020 vil have fulgt trop.

Mange kommuner har dog fortsat ikke en plan for genanvendelse af bioaffald, og det er til trods for, at alle borgere i EU ved udgangen af 2023 skal have mulighed for at sortere madaffald derhjemme.

Under halvdelen af kommunerne genanvender
Mindst 38 af landets kommuner indsamler borgernes sorterede affald, men hvordan du skal sortere afhænger af, hvor du bor. 

Kommunerne tilbyder nemlig forskellige løsninger, for eksempel separate beholdere, affaldsstationer i dit nabolag eller genbrugspladser.

Hvis du sorterer 12 kilo madaffald og andet organisk affald fra din husholdning, er det muligt at genanvende det til biogas med samme energiindhold som en liter råolie, imens resterne er kan gå til landbruget som erstatning for kunstgødning, skriver Miljøstyrelsen.

Mugne madrester og brugte servietter kan have stor værdi for klimaet, hvis man genanvender det til biogas og sørger for, at resterne bliver brugt som gødning i landbruget, forklarer Mikkel Brandrup, der er politisk chef hos Dansk Affaldsforening. Foto: Claus Bonnerup

Resterne på markerne 
Og det er netop sådan, vi skal udnytte vores bioaffald, hvis genanvendelsen skal give mening, siger politisk chef hos Dansk Affaldsforening, Mikkel Brandrup.

- Vi synes, det er vigtigt, at man ikke bare efterfølgende bruger biogassen til opvarmning, men i stedet sørger for at få den ind i den tunge transport. Og så er det også vigtigt, at resterne kommer ud på landbrugsjorden igen, så det kan blive brugt som gødning. Det er der, vi får en reel værdi ud af genanvendelsen, siger han.

'I dag ryger det til forbrænding'
En af de kommuner, hvor man endnu ikke har en plan for genanvendelse af bioaffald, er Aabenraa.

- En af årsagerne er, at vi for år tilbage satte en undersøgelse i gang i samarbejde med et privat firma, hvor det viste sig, at indsamlingsmængderne var så små, at planerne blev skrinlagt. Vi skal simpelthen have kigget på, hvad dælen vi skal bruge det madaffald til, for i dag ryger det til forbrænding hos os, siger borgmester Thomas Andresen (V) og tilføjer:

- Det kan godt være, vi kunne have været længere fremme, men vi har prioriteret på nogle andre områder.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bioaffaldets vej
Københavns Kommune har lavet en video, der viser bioaffaldets vej fra de grønne poser i køkkenet til gødning, varme og el.

Den kan du ser herunder:

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Jeg rigtig ked af, at kommunen slæber bagefter

I Aabenraa kommune genanvendes borgernes bioaffald ikke, men imens kommunem hænger i bremsen, virker byens borgere langt mindre forbeholdne overfor genanvendelse af bioaffald.

Det stod klart, da Ekstra Bladet tog en tur til den sønderjyske by for at tale med borgere om affaldssortering, klima og biogas.

Pernille Dahl Madsen, 51 år

Pernille Dahl Madsen, 51 år. Foto: Claus Bonnerup
Pernille Dahl Madsen, 51 år. Foto: Claus Bonnerup

- Jeg rigtig ked af, at kommunen slæber bagefter, for jeg synes, vi skal gøre alt for at udnytte vores bioaffald. Det giver mening og det har det gjort i mange år, så det er på tide, at vi også får en ordning hernede. Jeg glæder mig til udsigten til at sortere, for når vi ved, at det kan gavne miljøet, så gør jeg gerne mit. Det er dejligt, vi får lov til at bidrage.

Natasha Sofia Sparham, 18 år

Natasha Sofia Sparham, 18 år. Foto: Claus Bonnerup
Natasha Sofia Sparham, 18 år. Foto: Claus Bonnerup

- Jeg synes selvfølgelig, man burde kunne sortere sit madaffald fra, hvis det gavner miljøet, for det er en meget lille ting at gøre for at hjælpe med en meget stor udfordring. Jeg er lidt bange for, at der er mange, som ikke kommer til at gøre det, hvis de bliver bedt om det. Det er svært for folk at ændre deres vaner. Jeg synes alligevel, muligheden burde være der  for dem, der gerne vil bidrage.

Michael Hansen, 49 år

Michael Hansen, 49 år. Foto: Claus Bonnerup
Michael Hansen, 49 år. Foto: Claus Bonnerup

- Jeg ved, at andre kommuner er foran på det her område, men der er jo tale om en prioritering. Jeg tror helt sikkert, at folk er indstillet på at skulle sortere, og det er også mit indtryk, at folk allerede er gode til at sortere de ting, vi skal sortere i dag. Så giver det jo god mening at udvide det til organisk affald, og vi skal da også gøre, hvad vi kan.

Dorte Christiansen, 64 år

Dorte Christiansen, 64 år. Foto: Claus Bonnerup
Dorte Christiansen, 64 år. Foto: Claus Bonnerup

- Vi må se til den tid, hvordan det kommer til at gå, når det bliver indført hos os, men jeg tror nu godt, vi kan finde ud af det. Jeg tager det, som det kommer. Jeg ved ikke, om kommunen måske har været for lang tid om at komme ind i kampen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

88-årig 'sorterings-nørd': - Ingen problemer overhovedet

Foran 88-årige Per Sørensens gule 60'er parcelhus i Billund står to skraldespande, hvor den ene har grønt låg og er beregnet til kartoffelskræller, brugte kaffefiltre og andet organisk affald.

Siden 1996 har borgerne i den sydjyske LEGO-by sorteret deres organiske affald, der efterfølgende er blevet kørt til til Grindsted Renseanlæg, hvor det i et biogasanlæg bliver omdannet til biogas og et næringsrigt restprodukt.

1700 ton bliver genanvendt
Biogassen driver en elmotor, som forsyner renseanlægget med el og varme, og overskudsvarmen bliver solgt til Grindsted Varmeværk, mens overskuddet af el bliver solgt på det frie marked. Restproduktet fra processen bliver brugt som gødning på landbrugsjord, oplyser kommunen.

Omkring 1.700 ton sorteret madaffald bliver hvert år omdannet til biogas og brugt til produktion af el og varme. Energien herfra forsyner omkring 200 husstande med el og 100 husstande med varme.

88-årige Per Sørensen ved siden af sin skraldespand med grønt låg, hvor han smider sit organiske affald, inden kommunen henter og genanvender det. Per glæder sig  over, at de i Billund har fået skraldespande af træ, og ikke af plastik, fordi de er pænere at se på. Foto: Claus Bonnerup
88-årige Per Sørensen ved siden af sin skraldespand med grønt låg, hvor han smider sit organiske affald, inden kommunen henter og genanvender det. Per glæder sig over, at de i Billund har fået skraldespande af træ, og ikke af plastik, fordi de er pænere at se på. Foto: Claus Bonnerup

- Lidt af en nørd
Per har frasorteret sit madaffald i 23 år og mener langt fra, at det er en bøvlet proces.

- Det er det slet ikke, for det handler jo bare om, at man har en anden pose som man smider det ned i. Jeg blev sådan set overrasket over, hvor meget madaffald der var, da vi startede med at sortere. Jeg troede, at det bare ville være et par kartoffelskræller, men det vokser jo alligevel dernede, siger han og tilføjer:

- Jeg er ret konsekvent og faktisk lidt af en nørd, når det drejer sig om sortering. Det gælder også, når jeg skal sortere mellem hård og blød plast, men det kan jeg nu godt finde ud af, for jeg har været ansat på en plastfabrik.

I Billund kommune sorterer borgerne deres organiske affald fra i brune papirsposer, inden det bliver hentet af kommunen og sendt til genanvendelse. Foto: Claus Bonnerup
I Billund kommune sorterer borgerne deres organiske affald fra i brune papirsposer, inden det bliver hentet af kommunen og sendt til genanvendelse. Foto: Claus Bonnerup
 
- Ingen problemer overhovedet
I mange af kommunerne, hvor bioaffald sendes til genanvendelse, bruger man grønne poser af nedbrydeligt plastik, men i Billund får borgerne tilsendt poser af papir til sortering af madaffald.

I flere kommuner blev papirsposerne droppet, fordi borgerne syntes, at de lækkede, men det problem kan der let findes en løsning på, forklarer den 88-årige sorteringsekspert.

- Jeg har ingen problemer overhovedet, for jeg sætter posen i en spand, som jeg så skyller i bunden, hvis der skulle komme hul i posen.

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere