Pia angriber Paludan: - Man deporterer ikke folk

Rasmus Paludans opførsel har ingen gang på jord, lyder det fra Pia Kjærsgaard (DF), der tydeligt tager afstand fra blandt andet koran-afbrændinger

Der falder ikke just rosende ord fra Pia Kjærsgaard om Stram Kurs - tværtimod. Producer: Martin Lorentsen

Pia Kjærsgaard (DF) har ikke meget til overs for Stram Kurs og Rasmus Paludan.

Det slog hun fast, da hun fredag morgen gæstede 'Ekstra Bladets Valgmorgen'.

- Det er så langt ude, så jeg synes ikke, at vi har oplevet den slags i Danmark, og jeg synes virkelig, at det er ubehageligt, fastslår hun.

- Man deporterer ikke bare folk ud af Danmark. Det gør man bare ikke på den måde. Jeg bryder mig ikke om, at der er en partileder, som står alle steder og pakker Koranen ind i bacon og brænder den af.

Dansk Folkeparti kommer ikke til at rykke sig, bare fordi nye partier strammer yderligere på udlændingepolitikken, forklarer hun her.

Så hellere være kedelig
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, sagde torsdag, at DF er et kedeligt parti, og det vil de blive ved med at være.

Kristian Thulesen-Dahl har ifølge ny måling landets syvende mest troværdige politiker. Foto: Olivia Loftlund Valg19 - 23. maj. 2019 - kl. 20:14 Tulles troværdighed daler: - Vi er et kedeligt parti

Og selvom den udmelding er 'typisk Kristian Thulesen Dahl', som Pia Kjærsgaard formulerer det, så vil hun hellere være kedelig end at føre politik, som Rasmus Paludan gør det.

- Jeg agter ikke at deltage i koran-afbrændinger, stå og sige, at folk lyver, sige ‘lortelande’, og hvad det ellers er, at han kommer med, lyder det fra Pia Kjærsgaard.

- Vi ændrer os ikke, fordi der er nogen, der står og råber langt derude, siger hun og peger til højre.

Se hele 'Ekstra Bladets Valgmorgen' her.

1 af 2 
2 af 2 
1439 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere