Pia K.: - Det skal være mere i tråd med almindelige mennesker

Folketingets formand vil seriøst på, om der er noget galt med politikernes eftervederlag

Pia Kjærsgaard er bekymret for den stigende politikerlede. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Pia Kjærsgaard er bekymret for den stigende politikerlede. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), er overrasket over, at 83 pct. af eftervederlaget til MF'ere, der forlader folketinget, bliver udbetalt, selv om politikerne skal modregnes, hvis de får et nyt job. Og det gør totredjedele indenfor eftervederlags-perioden, viser Ekstra Bladets research.

Se også: Eks-MF’ere får kæmpe gyldent håndtryk

De høje antal udbetalte eftervederlags-kroner og det høje antal politikere, der hurtigt kommer i nye arbejde, virker umiddelbart påfaldende, og nu vil Pia Kjærsgaard se alvorligt på ordningen. Det er ikke meningen, at eks-politikere skal have i pose og sæk.

– Jeg ser gerne, at vi på alle niveauer er mere i tråd med, hvad ganske almindelige danskere er udsat for, hvis de mister deres arbejde. Hvis de skal på barsel, omkostningstillægget osv. Alle de ting, der giver skævvridninger.

– Jeg vil gerne have, at det bliver meget mere lige, end det er i dag, siger Pia Kjærsgaard, der har siddet i Folketinget siden 1984.

Det kunne ligne, at politikerne bruger det her eftervederlag som et løntilskud. Altså en luksus, som ingen andre har?

– Det er noget, vi skal se meget seriøst og alvorligt på. Vi taler jævnligt om politikerlede. Og det her skubber til politikerleden. Både på det her område og andre områder.

Det ligner nærmest kreativt socialbedrageri, at man hæve sit eftervederlag, men passer et andet arbejde ved siden af. Synes du, det lugter af fifleri?

– Det kan jeg ikke udtale mig om, når det ikke er facts.

Men synes du ikke, det er mystisk, at så mange har et arbejde, og alligevel bliver der udbetalt så meget eftervederlag?

– Jo, men så vil jeg gå ud fra, at det er efter de gældende regler. Jeg kan ikke tale om socialt bedrageri. Det vil jeg slet, slet ikke. Det har jeg ingen forudsætning for. Det må enhver gøre op med sig selv. Jeg mener, de skal skrive under på tro og love, siger Pia Kjærsgaard.

Op til politikernes samvittighed

Folketinget kan hverken se lønsedler eller få indsigt i årsopgørelser fra SKAT, når de skal tjekke, hvor meget eks-politikere skal modregnes i eftervederlag.

Det afslører svar fra Folketingets administration til Ekstra Bladet.

I stedet er det helt op til politikernes egen samvittighed og moral, om Folketinget kan modregne det korrekte beløb i deres eftervederlag.

Alle tidligere folketingsmedlemmer, der er berettiget til at modtage eftervederlag, afleverer således en tro og love-erklæring til Folketingets Administration, hvor de angiver, hvad de forventer at tjene i eftervederlagsperioden.

Denne erklæring skal afgives til Folketingets Administration, senest en måned efter det tidligere medlem er udtrådt af Folketinget, fremgår det af svarene fra administrationen.

Når eftervederlagsperioden er udløbet, skal eks-medlemmerne efter senest en måned aflevere en ny erklæring på tro og love til Folketingets Administration om størrelsen af deres faktiske indkomst i perioden.

Folketinget har ingen beføjelser til at efterprøve rigtigheden af erklæringerne – i modsætning til de regler, der gælder for almindelige danskere.

Se også: En velbetalt ferie

Sådan er politikernes fryns

Eftervederlag: Lønnen bliver ved med at komme ind på kontoen i en periode svarende til halvdelen af den sammenhængende tid, den pågældende senest har været folketingsmedlem. Dog mindst i seks måneder og højst i 24. Lønnen er på 678.000 om året.

Skattefrit tillæg: Oven i grundlønnen på godt 660.000 kroner årligt modtager folketingspolitikerne et særligt skattefrit ’omkostningstillæg’. Dette lyder på knap 63.000 kroner om året.

Fed pension: Efter et år som folketingsmedlem er man sikret retten til en særlig pension. Der er tale om en livslang ydelse. Den højeste pensionssats opnås efter 20 år i Folketinget og lyder på ca. 30.500 kr. om måneden resten af livet.

Ingen krav under sygeorlov: I modsætning til almindelige danskere i sygedagpengesystemet er der ingen dokumentationskrav for folketingsmedlemmer, som er sygemeldt i en længerevarende periode.

Gunstig orlovs-finte: Folketingsmedlemmer, der får arbejde uden for Borgens mure, behøver ikke nedlægge deres mandat. De kan i stedet tage ’privat orlov’. Dette er en gunstig finte, fordi de derved fortsætter med at optjene retten til eftervederlag.

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere