Pia K. efter shitstorm: - Klimatosser er virkelig, virkelig træls

Hun gav 'klimatosserne' skylden for den høje stemmeprocent til EP-valget. Nu definerer hun det omdiskuterede begreb

Pia Kjærsgaard kommer nu med en klar definition på hendes selvopfundne ord 'klimatosse'. Producer: Martin Lorentsen.

Folketingets formand fik sat Twitter i brand, da hun brugte ordet 'klimatosser', på åben skærm efter valgfiaskoen til Europa-Parlamentsvalget. Hun har efterfølgende trukket lidt i land, og givet udtryk for, at hun brugte ordet med et glimt i øjet.

I onsdagens udgave af 'Valgmorgen på Ekstra Bladet' uddybede hun, hvad hun helt præcist mener, at definitionen på en 'klimatosse'  er.

- Det (en klimatosse red.) er én, der er virkelig, virkelig, virkelig er træls at have med at gøre.

- Det er en, der nærmest er veganer og så videre, og det kan jeg simpelthen ikke med, siger Pia Kjærsgaard i 'Valgmorgen på Ekstra Bladet'.

I samme ombæring slog Pia Kjærsgaard fast, at Dansk Folkeparti ikke har været gode nok til at promovere deres klimapolitik i denne valgkamp.

Du kan se hele Pia Kjærsgaards definition på en 'klimatosse' i videofeltet over artiklen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Pia Kjærsgaards udtalelse har medført en hel del aktivitet fra venner og fjender på sociale medier. Hun blev præsenteret for nogle af kommentarerne i studiet onsdag morgen, hvor hun blandt andet gav udtryk for, at hun bestemt var interesseret i en #klimatosse-shirt.

Se hendes reaktioner her:

102 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere