Poul til Paludan: Vis dig nu som en mand

LÆSERKRAV: Mette Frederiksen, Lars Løkke og Rasmus Paludan står højt på listen over kandidater til løgnedetektoren - og de er alle velkomne, siger Ekstra Bladets chefredaktør

Her er invitationen til Rasmus Paludan. Videoreportage: Gorilla Media

Hvis Ekstra Bladets læsere får deres vilje, kan Socialdemokratiets statsministerkandidat godt gå i gang med at smide alle de valgløfter i skraldespanden, der bare er rent stemmefiskeri.

Mange af dem, der allerede har nomineret deres kandidat til en tur i vores løgnedetektor, peger nemlig på Mette Frederiksen.

’Mette F. kalder sig selv for børnenes statsminister. Nu ved vi, hvad det betyder,’ skriver Torben Haugaard i sin indstilling af hende til den varme stol.

’Det vil være mere korrekt, hvis hun kalder sig feminismens statsminister,’ mener han og håber, at Mette Frederiksens løfter til børnene og deres familie kommer under en grundig test i løgnedetektoren.

Og her er så invitationen til Mette Frederiksen - ring til mig, lyder appellen fra Poul Madsen. Videoreportage: Gorilla Media

Læser: Den brænder sammen
Michael Bohl vil gerne sætte Mette Frederiksen til vægs med et spørgsmål om hendes vilje til at hjælpe dem, der har kørt nødhjælp på Balkan.

’Vi hænger i systemet, da vi ikke kan anerkendes,’ lyder hans motivering.

Kenneth Larsen advarer dog med et smil mod at sætte Mette Frederiksen i løgnedetektoren som den første.

’Mette Frederiksen skal være den sidste, der prøver løgnedetektoren. Den brænder nemlig sammen.’

Valg19 - 22. maj. 2019 - kl. 19:03 Ristet i den varme stol

Gå i kødet på Løkke
Hvis den næste i stolen ikke skal være en kvinde, står den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre også meget højt på læsernes ønskeliste.

’Du kan starte med at gå i kødet på Lars Løkke,’ skriver Leif Andersen isit personlige forslag til Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen.

’Efter tre debatter fortsætter han med at fortie sandheden, tale udenom og svarer ikke på det han bliver spurgt om.’

En anden, mandlig kandidat kan være Rasmus Paludan, der også får opbakning til at sætte sig i stolen.

’Har du brændt koraner af,’ mener Kresten Sten vil være et oplagt ja/nej-spørgsmål til partilederen i Stram Kurs.

Indtil videre har Paludan ellers nægtet, at det er tilfældet. Han har kun ’vendt’ brændende koraner, men aldrig sat ild til, siger han.

Døren til Poul Madsens chefkontor er åben for de politikere, der tør stå ved deres valgløfter og lader sig teste i løgnedetektoren. Videoreportage: Gorilla Media

Chefredaktøren: Vis noget mandsmod
Lars Løkke Rasmussen er netop en af de politikere, Poul Madsen meget gerne ser i løgnedetektoren.

- Mener Lars Løkke faktisk, det er bedst for Danmark, at Venstre går i regering med Socialdemokratiet? Mener han virkelig det? Eller er det bare fordi, han gerne vil have en ministerpost igen?

Og der er i den grad brug for, at politikerne sættes til regnskab for deres mange løfter, mener Mette Herdal.

’Hvorfor lover politikerne noget? Nåh jo, det er jo fordi, der er stemmer i det,’ konstaterer hun. Og Poul Madsen er enig i, at politikerne skylder vælgerne noget mere ærlighed.

- Vi laver jo det her, fordi det er en måde at afdække, om politikerne har tænkt sig at overholde alle de løfter, de har sendt afsted under valgkampen.

- Jeg kan i hvert fald ikke huske, hvornår vi sidst er blevet lovet så meget. De har reelt lovet hele det økonomiske råderum væk, siger Poul Madsen, der opfordrer Lars Løkke, Mette Frederiksen og Rasmus Paludan til at sige ja til opfordringen.

- Har de mandsmod nok, sætter de sig i løgnedetektoren og viser, at de holder, hvad de lover.

Landets statsminister bliver bestemt heller ikke forbigået - nu har du din chance, Løkke! Videoreportage: Gorilla Media

321 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere