Profiler på vej ud af Folketinget: - Et stort tab

Flere store profiler står i øjeblikket til ikke at få stemmer nok til at komme ind i Folketinget

Hør Klemmensens vurdering her

Hvis valget stod i dag, så ville en række politiske profiler ikke komme ind i Folketinget.

Det gælder især for de partier, der er gået gevaldigt tilbage i meningsmålingerne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, viser en geografisk prognose, Altinget har bragt.

Ekstra Bladet har fået valgforsker Robert Klemmensen til at vurdere, hvilke profiler der ryger. Én af dem er Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth.

- Dansk Folkeparti står til at blive halveret. Uanset hvad, så betyder en halvering, at der også vil være kendte blandt de kandidater, der ikke bliver genvalgt.

- Jeg opfatter det som et stort tab, hvis Kenneth Christensen Berth ikke kommer ind, fordi han er en af dem, der har været rigtig god til at markere sig værdipolitisk, siger Robert Klemmensen.

Kim Christiansen, der har været ret synlig i medierne, blandt andet for sit krav om en omfartsvej i Mariager, er en anden af Dansk Folkepartis profiler, der heller ikke står til at komme i Folketinget.

Han er dog ifølge Robert Klemmensen ikke et lige så stort tab som Kenneth Kristensen Berth.

- Han er mindre vigtig for Dansk Folkeparti, fordi han er mindre synlig på den landspolitiske scene.

Folk vil hellere gokke end stemme på Jokke
En anden af de helt store profiler, der heller ikke står til at komme ind, er Liberal Alliances Joachim B. Olsen, der stiller op i Nordjylland.

- Han bliver ramt af Liberal Alliances nedsmeltning. De ser ud til at tabe rigtig mange stemmer, og så må der jo være et eller andet i Nordjylland, som de gode nordjyder er blevet trætte af. Måske har det noget at gøre med, at de føler, at Liberal Alliance ikke har leveret på den meget liberale politik, de blev valgt på, efter de gik ind i regeringen, lyder vurderingen fra Robert Klemmensen.

Du kan følge Ekstra Bladets direkte dækning af valgkampen her.

 

368 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere