Qvortrup: De bliver ministre

Politisk kommentator Henrik Qvortrup kommer med sin første forudsigelse efter de afsluttede regeringsforhandlinger

Henrik Qvortrup udpeger de sikre ministre.

De røde partier fik tirsdag aften forhandlet en 'forståelse' på plads, og vejen er derfor banet for, at Mette Frederiksen kan gå til dronningen. Det gør hun med ambitionen om en socialdemokratisk mindretalsregering, og det næste naturlige spørgsmål er derfor, hvem der er på Mette Frederiksens liste over nye ministre.

Politisk kommentator Henrik Qvortrup kommer i videofeltet over artiklen med sit bud på de helt sikre på holdkortet. Tre gengangere fra Thorning-regeringen kan ifølge Qvortrup med garanti forvente at blive ringet op af Danmarks næste statsminister.

- Nicolai Wammen, Dan Jørgensen og Nick Hækkerup er folk, som jeg føler mig rimelig overbevist om bliver ministre, for ikke at sige helt sikker, siger Henrik Qvortrup.

Se også: Engell om Mettes nye regering: - Det bliver op ad bakke

Må tage en for holdet
Både Wammen, Jørgensen og Hækkerup har ministererfaring fra blandt andet Forsvarministeriet og Fødevarministeriet. De tre S-profiler kan dog ifølge Henrik Qvortrup være i spil til tungere ministerposter. Henrik Sass var længe udset til at blive ny finansminister i en Mette Frederiksen-regering, men kan af gode grunde ikke varetage den position nu.

- Jeg tror, at Nicolai Wammen rigtig gerne vil være udenrigsminister, men det kan være, at han skal tage en for holdet og blive finansminister.

- Hvis hun ikke gør Wammen til finansminister, så skal hun finde en anden tung politiker til at tage det embede, siger Henrik Qvortrup.

Se også: Se alle punkterne: Her er Mettes store plan

Kvindeproblemer
Danmark skal for anden gang have en kvindelig statsminister ved roret, men Mette Frederiksen bliver ifølge Henrik Qvortrup en af få kvinder i den nye regering, der vil blive domineret af mænd.

- Hvis man forventer, at Danmarks nye regering vil blive en 50-50-regering, så bliver man skuffet, siger Henrik Qvortrup.

Mette Frederiksen kan ifølge Qvortrup dog forbedre kønssituationen ved at hive nogle kaniner op af hatten.

- Jeg kunne godt se, at Joy Mogensen, borgmester i Roskilde, kunne være et bud på en, der kunne trækkes ind.

- Der er også folk, der taler om Holbæks meget unge borgmester, Christina Hansen, siger Henrik Qvortrup.

Du kan se hele Henrik Qvortrups analyse på ministerfordelingen i videoen over artiklen.

 

Øjeblikket, hvor Mette Frederiksen meddeler, at man er nået frem til en aftale i rødblok.

424 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere