Qvortrup før tv-duel: Det er sidste udkald

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen mødes til den sidste og - måske - afgørende duel før valget

Henrik Qvortrup kommer her med sin analyse af debatten mellem Løkke og Mette Frederiksen

Den ene fedtspiller, den anden satser alt.

Sådan lyder vurderingen fra Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup inden aftenens duel mellem Lars Løkke (V) og Mette Frederiksen kl 21 på DR1.

- Det er sidste udkald for Løkke. Han har alt at vinde, og hun har alt at tabe. Det vil afspejle sig i aftenens debat, hvor han vil angribe, mens hun vil forsøge at spille den sikkert hjem, siger Henrik Qvortrup.

Den politiske kommentator henviser til meningsmålingerne, som alle viser et stort forspring til rød blok.

Rød blok står lige nu til 55,1 procent af stemmerne ifølge Ritzau Index, som er et gennemsnit af flere målinger. Blå blok står til 42,2 procent af stemmerne, hvis man ikke tæller Stram Kurs med. Målingerne peger derfor på en rød statsminister.

Fire ting at holde øje med

Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup ser særligt frem til at holde øje med disse fire ting.

1. Hvor meget vil Løkke spille skræmmekort om Mette Frederiksens udlændingepolitik?

2. Kammer Løkke over og bliver usympatisk i sit angreb på Mette Frederiksen?

3. Hvor defensiv bliver Mette Frederiksen?

4. Skyder Mette Frederiksen tilbage i forhold til Løkkes parlamentariske grundlag (LA, konservative, Nye Borgerlige og Stram Kurs)?

Vi følge duellen tæt her på Ekstra Bladet, hvor du løbende kan få reaktioner og analyser i vores live-dækning.

Ryk frem og angrib
Lars Løkke sælger sig i valgkampen, som 'en erfaren leder i usikre tider'. Men der bliver ikke megen statsmand og bonede gulve over Lars Løkke i aften ifølge Henrik Qvortrup.

- Alle forestillinger om, at han skal give den som statsmand er suspenderet. Nu hedder det ryk frem og angrib. Det er hans eneste chance, fortæller Ekstra Bladets politiske kommentator.

Angreb kan dog give bagslag for statsministeren.

- Det er dobbeltsidet for Løkke. Når han har ryggen mod muren, er han farlig, men rammer han den forkert, så fremstår han usympatisk, forklarer Henrik Qvortrup.

Skræmmekortet
Løkkes angreb kommer til at kredse om den udlændingepolitik, som Mette Frederiksen vil føre, hvis hun vinder valget, vurderer Qvortrup.

- Jeg er især spændt på, hvor meget Lars Løkke vil spille skræmmekortet. Hvor langt han vil gå for at udstille Mette Frederiksen som en, der vil føre en meget slap udlændingepolitik, siger han.

- Omdrejningspunktet bliver, at Mette Frederiksen kan sige hvad hun vil, men i sidste ende, så kommer hun til at føje Enhedslisten og de radikale, vurderer Henrik Qvortrup.

Defensiv Mette
Mette Frederiksen og rød blok fører stort i meningsmålingerne, og derfor vil oppositionslederen have et defensivt fokus, vurderer den politiske kommentator.

- Mette Frederiksen fører så meget, så hun skal først og fremmest undgå at lave fejl.

- Hvis Løkke angriber hende med det parlamentariske grundlag, så kan hun angribe tilbage med LA og de konservative, som vil have skattelettelser, eller Stram Kurs og Nye Borgerlige, siger Henrik Qvortrup.

Det er den sidste direkte duel mellem Løkke og Mette F. De kommende dage følge partilederrunder.

Her kan du læse, hvordan det er gået ifølge Henrik Qvortrup i de andre dueller mellem Lars Løkke og Mette Frederiksen:

Valg19 - 19. maj. 2019 - kl. 22:11 Qvortrup: Her er dommen over Mette og Løkke

Se også: Qvortrup: Derfor kom Løkke dårligst ud af duel

Samfund - 31. mar. 2019 - kl. 22:22 Qvortrup efter duel: Derfor vandt Løkke

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere