Qvortrup: Løkke kopierer Fogh

Venstres udmelding om et skattestop er en tro kopi af Anders Fogh Rasmussens taktik for 20 år siden, mener Henrik Qvortrup

- Det her er et totalt flashback til slutningen af 90'erne og Anders Fogh Rasmussen, der dengang havde ganske stor succes med netop at lancere et skattestop.

Sådan siger politisk kommentator Henrik Qvortrup om Venstres skattestop-udmelding.

Se også: Løkke med stort løfte: Vil genindføre fuldt skattestop

Han kalder det en én til én kalkering af Anders Fogh Rasmussens opskrift. Men selvom at skattestoppet ifølge Qvortrup er populært blandt befolkningen, så tvivler han på, at det vil give statsministeren det rygstød, han har brug for.

- Jeg kan godt have min tvivl om, at den samme succes tilfalder Lars Løkke Rasmussen her 20 år efter. Det er selvfølgelig et populært synspunkt, det var det også dengang.

Ligner Socialdemokratiet for meget
Udmeldingen søndag er en nødvendighed for Venstre, mener Henrik Qvortrup, da partiet indtil nu har lagt sig utroligt tæt op ad Socialdemokratiets politik.

Kun få dage inde i valgkampen kunne Lars Løkke Rasmussen fortælle, at man ville prioritere et stort milliardbeløb til velfærd. Noget, der ellers normalt er en af Socialdemokratiets mærkesager.

- Det var næsten ikke til at se forskel på de to partier. Det er et forsøg på at lægge en kant til Socialdemokratiet, nu hvor Venstre i øvrigt prøver, så meget som de overhoved kan, at ligne Socialdemokratiet.

116 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere