Radikale har fået kæmpe fremgang i ghettoer

Den hårde tone i udlændinge-debatten har formentlig været medvirkende til, at Radikale Venstre har fået et supergodt valg i flere af landets udsatte boligområder

Morten Østergaard kan glæde sig over, at hans parti er gået 29,1 procent frem i Vollsmose. Her ses partilederen på et af sine besøg i den fynske ghetto. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Morten Østergaard kan glæde sig over, at hans parti er gået 29,1 procent frem i Vollsmose. Her ses partilederen på et af sine besøg i den fynske ghetto. Foto: Tim Kildeborg Jensen

I 2015 lå valgdeltagelsen 20 procentpoint lavere blandt indvandrere end etniske dansker, men i år oplever valgsteder i flere af landets udsatte boligområder, at væsentligt flere har stemt.

Det drejer sig blandt andet om Vollsmose i Odense, Tingbjerg i København og Gellerupparken i Aarhus, hvor den hårde tone i udlændingedebatten og højredrejningen i Socialdemokratiets udlændingepolitik efter alt at dømme har medført stor opbakning til Radikale Venstre.

Bøgeparken i Vollsmose. Foto: Stine Tidsvilde
Bøgeparken i Vollsmose. Foto: Stine Tidsvilde
 

Partiet er således gået stærkt frem i alle de tre store ghettoer, viser tal fra KMD.

Se den øgede stemmedeltagelse og Radikale Venstres fremgang herunder:

Gellerup, Globus 1
I Gellerupparken er stemmeprocenten gået fra 64 procent i 2015 til 71 procent ved dette valg.

Socialdemokratiet er gået 14,4 procent tilbage, hvor Radikale Venstre er gået hele 29,1 procent frem.

Vollsmose, Camp U
I Vollsmose er stemmeprocenten gået fra 67 procent i 2015 til 70 procent ved dette valg.

Socialdemokratiet er gået 13,1 procent tilbage, hvor Radikale Venstre er gået hele 33,5 procent frem.

Tingbjerg, 7. Nord
I Tingbjerg er stemmeprocenten gået fra 62 procent i 2015 til 67 procent ved dette valg.

Socialdemokratiet er gået 14,3 procent tilbage, hvor Radikale Venstre er gået hele 26,2 procent frem.

Politiet var mødt talstærkt op til debatten i Vollsmose, og der fløj en drone rundt og overvågede hele arrangementet. Stemningen var dog god både under og efter debatten, selvom de lokale er uenige med Inger Støjbergs politik. FOTO: Tariq Mikkel Khan Valg19 - 30. maj. 2019 - kl. 16:01 Støjberg i Vollsmose: Du straffer uskyldige

522 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere