Ramt af Mettes sparekniv: Depressive Carina får 0 kroner

I 2013 ændrede Mette Frederiksen sygedagpenge-reglerne. Planen var at forhindre folk i at gå fra sygedagpenge og ud til ingenting. Alligevel står Carina i dag syg og uden indtægt

Hvordan er det nu lige med sygedagpenge, og hvornår kan du få dem? Se med her. Video: Frans Wej Petersen

Carina Aistrup Korndal på 38 år er en af de syge danskere, som er endt uden indtægt. Dette trods Mette Frederiksens lovning på, at den slags ikke ville ske, efter hun ændrede sygedagpengesystemet i 2013.

I 2018 blev Carina sygemeldt med stærke smerter i ryggen efterfulgt af en svær depression. Efter 22 uger på sygedagpenge røg hun, trods en lægeerklæring, ud af systemet. Ud til igenting.

Carina, som stadig er syg, har søgt kontanthjælp, men kan ingenting få, idet hendes mand har et job og tjener penge.

- Min mand sagde: 'jamen skal vi virkelig skilles for, at du kan få hjælp?' fortæller Carina.

Carina, hendes mand og deres fire børn på henholdsvis 5, 8, 12 og 16 år skal nu klare sig på mandens indtægt på cirka 18.000 kroner efter skat.

- For mit liv betyder det, at jeg næsten ikke kan sætte mad på bordet. Det er virkelig ikke sjovt at skulle vende hver eneste krone for at få råd til en liter mælk, der koster otte kroner. Det er småting, der vælter vores budget, siger Carina.

Carina tager kviklån for at få råd til den psykolog, der skal hjælpe hende ud af depressionen. FOTO: Christer Holte
Carina tager kviklån for at få råd til den psykolog, der skal hjælpe hende ud af depressionen. FOTO: Christer Holte

Panik-lån
Situationen har presset Carina ud i at optage kviklån for at kunne betale de psykolog-timer, der skal gøre hendes rask og arbejdsdygtig i fremtiden.

- Vi kalder dem panik-lån herhjemme. Dem vil jeg komme til at tage flere af fremadrettet. Det er jeg nødt til. Blandt andet for at kunne gå til psykolog, siger Carina.

- Jeg har allerede lånt 5.000 kroner, og jeg har også et andet kviklån på 11.000 kroner. Der kommer den ene rykker efter den anden.

- Det er rigtig trist. Man kan jo ikke blive ved med at sælge sine ejendele. Også selvom man prøver, siger hun.

- Vi kan måske beholde huset, fordi min mand kæmper for det, men når jeg engang er rask, sidder jeg med en kæmpe gæld, fortæller Carina, der arbejdede som produktionsmedarbejder, før hun blev syg.

Går ud over børnene
Situationen går også ud over parrets børn.

- Nogle af børnene må undvære deres telefoner. Vi har ikke de 200 kroner, som de koster hver måned, fortæller Carina, som også har måtte lukke familiens TV-pakke og slukke datterens drøm om en fødselsdag på Mc. Donalds.

- Det gør ondt, for jeg vil mine børn det bedste. Når de spørger, om vi ikke skal have en is, tænker jeg: 'åh nej. Den koster otte kroner.'

- Jeg bliver ked af det, for sådan skal det jo ikke være. Mine børn skal også være glade, og de skal ikke bekymre sig om, om mor og far har råd til de ting, de gerne vil, siger Carina.

Carina og hendes mand har fire børn og en hund, de skal forsørge på kun én indkomst. FOTO: Christer Holte
Carina og hendes mand har fire børn og en hund, de skal forsørge på kun én indkomst. FOTO: Christer Holte
 

Raskmeldt trods lægeerklæring
Kommunen raskmeldte i marts Carina til det 'brede arbejdsmarked' trods lægeerklæringer, der anbefalede det stik modsatte.

- Jeg forventer, at tilstanden bedres, både hvad angår depressionen og lænderygsmerterne, men at der vil gå et stykke tid endnu, inden hun kan raskmeldes og dermed stille sig til rådighed for det brede arbejdsmarkedet, skriver lægen blandt andet.

- Jeg bliver febrilsk, når kommunen siger, at jeg ikke fejler en skid og bare må finde et job med skånehensyn.

- Jeg synes, jeg er for syg til at arbejde, og det er jo også lægens vurdering. Jeg føler virkelig, at jeg er blevet kastet ud til højre, fordi det var det nemmeste at gøre, siger Carina.

Hun har anket afgørelsen, men Ankestyrelsen har en behandlingstid på op til et halvt år. Indtil da må Carina klare sig uden indtægt.

Artiklen er en del af Ekstra Bladets store afdækning af det sygedagpengesystem, som skal sikre os, hvis vi bliver syge og ikke kan arbejde

Mette Frederiksens reform fra 2013 har ramt tusindvis af syge danskere, som nu står i økonomisk kaos.

  • Reformen skar retten til sygedagpenge fra 52 til 22 uger.
     
  • Reformen sendte cirka hver fjerde syge i et jobafklaringsforløb på en ydelse svarende til kontanthjælp.
     
  • Siden reformen blev indført i 2014, har 120.000 syge været i et jobafklaringsforløb.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mettes sparekniv: Folk ender uden indtægt

Mette Frederiksen strør om sig med velfærdsløfter i valgkampen. Men som beskæftigelsesminister forkortede hun i 2013 retten til sygedagpenge fra 52 til 22 uger og sendte hver fjerde syge i et såkaldt 'jobafklaringsforløb', hvor ydelsen svarer til kontanthjælp.

Mette Frederiksen sagde selv, at reformen skulle lukke hullet for de danskere, der stod syge og uden indtægt, når sygedagpengene udløb.

Forskellen fra dengang og til i dag er dog svær at få øje på.

- Nu ser vi jo bare, at de syge ryger ud til ingenting efter 22 uger i stedet for ved 52, siger Marianne Stein, der er privat socialrådgiver og hjælper syge danskere klemt i systemet.

- Jeg ser meget ofte syge, som trods klare lægeerklæringer bliver raskmeldt og derfor står til kontanthjælp eller ingenting, siger hun. Hendes oplevelse bakkes op af en række andre eksperter, som Ekstra Bladet har talt med.

Fra jobafklaring til ingenting
Statistikkerne viser, at flere tusinde går fra Mette Frederiksens 'jobafklaringsforløb' og ud i 'selvforsørgelse', som står for 'ingen registreret indtægt'. Altså akkurat dét, som Mette Frederiksen ville forhindre.

- Før reformerne var det sjældent, at folk stod uden indtægt i længere perioder. Nu er gruppen voksende, og det er meget bekymrende, siger Iben Nørup, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet.

På Jobindsats.dk kan man se, hvor folk havner efter afsluttet 'jobafklaringsforløb'. Det viser sig, at cirka 10 til 15 procent står uden indtægt i månederne efter.

Ser man på de absolutte tal, er der hvert år mere end 1000 danskere, som står uden indtægt en måned efter, at de har afsluttet jobafklaringsforløbet. Lægger man tallene fra 2015 til 2018 sammen, gælder det i alt 5.847 personer.

- Vi ved ikke, hvorfor de ender der, men mit  bud er blandt andet, at folk enten mister retten til kontanthjælp eller simpelthen går død i systemet. De ender med at blive forsørget af familie eller i værste fald blive hjemløse, siger Iben Nørup.

Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister under Helle Thornings regering, da hun lavede sygedagpengereformen. FOTO: Anita Graversen
Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister under Helle Thornings regering, da hun lavede sygedagpengereformen. FOTO: Anita Graversen

Pres på syge
Udover at lukke hullet for syge uden indtægt var meningen med jobafklaringsforløbene at få syge hurtigere tilbage i arbejde. Generelt viser tal fra Jobindsats.dk, at mellem 25 og 30 procent havner i lønmodtagerjobs.

- Man mener, at de syge skal have et økonomisk incitament til at komme i arbejde, men ingen forskning viser, at det virker. Tværtimod viser det, at de syge bliver stressede og sommetider helt opgiver, siger lektor Iben Nørup fra Aalborg Universitet, som har lavet en stor statistisk undersøgelse af 'sygdom og arbejde'.

I jobafklaringsforløbet går de syge nemlig fra sygedagpengesatsen på cirka 19.000 kr. og ned på en ydelse, der svarer til kontanthjælp. De mister således mellem cirka 3.700 og 7.400 kroner hver måned foruden nedgangen fra almindelig løn.

- Når man er syg, er man i forvejen udsat, og den nedsatte ydelse skaber et yderligere pres. Gennemsnits-danskeren får svært ved at betale sine regninger, og det skaber en økonomisk usikker situation, som kan ende i fravalg af medicin, som igen kan forværre og forlænge sygdomsforløbet forklarer Iben Nørup fra Institut for Sociologi & Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ:

Dansk politik - 14. apr. 2019 - kl. 07:31 Havner i økonomisk kaos: Mettes sparekniv har ramt tusindvis af syge

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Socialdemokratiet: Vi påtager os ansvaret

Ekstra Bladet har tidligere fortalt, hvordan Mette Frederiksens sygedagpengereform har sendt tusindvis af syge danskere ud i et økonomisk helvede, og hvordan reformen har kostet 1,4 milliarder, selvom den skulle skabe besparelser for 385 millioner.

Se også: Sygdoms-reform har kostet 1,4 milliarder

Dengang medgav Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, at der var nogle problemer med reformen. Han roste den dog for at have sikret syge mod at havne uden indtægt.

- Det, jeg siger, er, at vi har brugt flere penge. Ergo har flere fået offentlig forsørgelse - altså ingen er faldet ud uden indtægt, sagde han blandt andet.

Ekstra Bladet har derfor spurgt Leif Lahn (S), hvordan han kunne sige det, når nu både eksperter og tal viser, at folk netop havner uden indtægt. Enten efter de har afsluttet Mette Frederiksens jobafklaringsforløb, eller fordi de raskmeldes trods en lægeerklæring.

Leif Lahn har ikke svaret på Ekstra Bladets henvendelser, men hans partifælle Mattias Tesfaye stiller sig til rådighed.

- Med reformen blev det sådan, at så længe man er syg, så kan man modtage en ydelse. Så har vi set, at der er kommet en rapport samt jeres artikler, som tydeligt viser, at der er nogen kommuner, som ikke kan administrere reglerne. Så netop derfor siger vi, at der skal følges på reformen, så folk ikke bliver raskmeldt for tidligt, lyder det fra Mattias Tesfay (S).

Er det ikke letkøbt at give kommunerne skylden - de bruger jo jeres regler?
- Det er lidt teknisk, men det korte svar er, at siden rapporten kom, har vi ønsket en opfølgning. Vi vil gerne tage det ansvar på os, at loven skal fungere efter hensigten.

- Det vigtigste er, at hvis vi vinder valget, så vil det ligge som en bunden opgave på beskæftigelsesministerens bord, at han eller hun skal følge op på reformen og sikre, at ingen raskmeldes for tidligt.

Planen med jobafklaringsforløbene var at få folk hurtigere tilbage i arbejde. Tal-udtræk viser, at mellem 23 og 30 procent havner i lønmodtagerjobs efter afsluttet forløb. Er det godt nok?

- Jeg synes ikke, det er godt nok, men igen vil jeg holde fast i, at vi ikke bare skal skrue tiden tilbage til før reformen. Tanken med forløbene er rigtig, og det fungerer godt i nogle kommunerne. Opgaven er nu at få det til at fungere godt i hele landet.

Mette Frederiksen - måske kommende statsminister - taler om velfærd i valgkampen, men står bag en reform som denne her, der i den grad har ramt de mest udsatte. Og hun stiller ikke engang selv op til interview. Kan du forstå, hvis nogen er skuffede?

- Jeg forstår godt, at folk er skuffet, hvis de er blevet raskmeldt for tidligt.

-  Mette Frederiksen har arbejdet med socialområdet, siden hun kom folketinget, og hendes hjerte banker for udsatte, slutter Mattias Tesfay.
 

555 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere