Samuelsen trækker sig fra partileder-debat

Liberal Alliances politiske leder stiller ikke op til partileder-debat

Henrik Dahl er blandt de partifæller, som nu 'dolker Samuelsen i ryggen' - hør mere her.

Liberal Alliances politiske leder, Anders Samuelsen, trækker sig fra partilederdebat torsdag.

Det bekræfter Anders-Peter Mathiasen, næstformand i Publicistklubben.

- De venter på, at stemmerne bliver talt op, siger han.

Line Ernlund, pressechef i Liberal Alliance, bekræfter, at partiet ikke deltager i debatten.

Partiet afventer endelig optælling og valgets konklusion, skriver hun i en sms til Ritzau.

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund

Ingen fra LA
Det er en tradition, at Publicistklubben holder en debat dagen efter valget.

Efter planen skulle alle lederne fra de partier, der er valgt til Folketinget, mødes klokken 12 og diskuterer valgkampens resultat.

Men det ser ud til, at det bliver uden en repræsentant fra Liberal Alliance.

Udmeldingen kommer i kølvandet på Liberal Alliances skrækvalg, hvor Anders Samuelsen selv ikke står til at blive genvalgt til Folketinget, og Liberal Alliance som parti ender på kun fire mandater. Procentmæssigt er partiet gået tilbage fra 7,5 til 2,3 procent.

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere