Sass får alvorlige vælgertæsk

Taber på hjemmebane: Henrik Sass Larsen er i alvorlige problemer i sin egen kreds

Henrik Sass Larsen får alvorlige vælgertæsk på sin hjemmebane. Producer: Lasse Brøndal.

Mette Frederiksens bedste bud på en finansminister, Henrik Sass Larsen (S), får store klø af vælgerne i hans egen valgkreds, Køge.

Med blot 1892 personlige stemmer er Henrik Sass Larsen milevidt fra sidste valgs resultat på 3732 stemmer. Dermed er hans valgresultat halveret.

Han bliver slået i Køge-kredsen af Astrid Krag, som får 1941 stemmer, trods det faktum at hun stiller op i Greve-kredsen.

Også i de andre kredse i Storkreds Sjælland går Henrik Sass Larsen tilbage.

I Greve-kredsen går han tilbage fra over 700 stemmer til 342 stemmer. Altså ca. en halvering.

Overordnet set står Socialdemokratiet stærkt i Storkreds Sjælland og får otte mandater. Der skal dermed meget til, før Henrik Sass ryger helt ud af Folketinget.

Henrik Sass fik ved sidste valg i alt 7200 personlige stemmer. Det yderste og ottende mandat gik til Mette Gjerskov, som fik 3935 stemmer i storkredsen.

Henrik Sass Larsens folketingsvalg siden 1998

1998: 1.408 personlige stemmer

Det sølle stemmetal i Gentofte-kredsen i den daværende Københavns Amtskreds var ikke nok til en plads i Folketinget ved Henrik Sass Larsens første valg. Han blev dog indsuppleret i Folketinget ad flere omgange, inden han i oktober 2000 fik fast plads i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Kilde, se side 119.

2001: 5.543 personlige stemmer

Skiftet til Køge-kredsen i den nu hedengangne Roskilde Amtskreds var godt for socialdemokraten, der dog måtte se sig slået af Ritt Bjerregaard, der fik dobbelt så mange personlige stemmer som Henrik Sass Larsen.

Kilde, se side 132

2005: 7.110 personlige stemmer

Det sidste valg i Roskilde Amtskreds. Hele 6.409 af de personlige stemmer blev hentet hjemme i Køge-kredsen.

Kilde, se side 146.

2007: 10.443 personlige stemmer

Hans bedste personlige folketingsvalg. I den nye Sjællands Storkreds blev Køge nok engang stedet, hvor vælgerne stemte 'Sass'. Det gjorde 4.980 køgensere.

Kilde, se side 276

2011: 7.352 personlige stemmer

Henrik Sass Larsen mistede en smule opbakning og faldt til det niveau han ved i alt tre folketingsvalg har ramt.

Kilde

2015: 7.201 personlige stemmer

Trods en turbulent valgperiode, hvor han først var ude og siden inde som minister fik Henrik Sass Larsen et fint valg. Lokalt dog ikke helt i samme grad som tidligere. 3.732 Køge-vælgere satte for fire år siden kryds ved den socialdemokratiske gruppeformand.

Kilde

2019: ?

Henrik Sass Larsen stiller naturligvis stadig op i Køge-kredsen.

Opdateres ...

215 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere