SF-partilov: Bliver man valgt til EU er det ud af Folketinget

Ifølge SF's egen partilov burde Karsten Hønge have opgivet sit mandat til Folketinget, da han blev valgt til Europaparlamentet

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer

Da Karsten Hønge (SF) søndag blev valgt ind i Europaparlamentet, burde han ifølge partiets egen lov have forladt Folketinget til fordel for det nye mandat.

Det skriver Politiken.

Ifølge mediet slår partiets egne interne lovgivning nemlig fast, at 'hvis et medlem af Folketinget indvælges i Europaparlamentet, skal vedkommende udtræde af Folketinget'.

Alligevel vurderede partiets ledelse og særlige lovnævn altså, at det var helt i overensstemmelse med reglerne, da Karsten Hønge i søndags valgte at blæse på sit nytilkæmpede mandat for at blive siddende i Folketinget.

Men over for Politiken vurderer to eksperter, at SF's lov er svær at misforstå.

- Den kan vel ikke forstås på andre måder, end at Karsten Hønge så skulle være udtrådt af Folketinget, lyder det fra Jørgen Albæk Jensen, der er juraprofessor på Aarhus Universitet.

Professor i offentlig forvaltning ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi mener heller ikke, at der kan være nogen tvivl om, at Hønge ifølge reglerne burde have forladt Folketinget.

- Nej, det kan der ikke, men det er jo et moralsk kodeks, de har lavet for sig selv, siger han til Politiken.

Formanden for SF's lovnævn, Jesper Laugesen, siger til Politiken, at loven er lavet for at forhindre dobbeltmandater, hvorfor det er et 'politisk spørgsmål', hvad Hønge skulle have gjort. Partiledelsen bakker op om Hønges beslutning.

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere