Skandaleramt S-politiker: - Det er et minefelt

Krænkelsespolitiet står klar, så snart debatten handler om børn og familieformer. Det mener Simon Simonsen (S), der i den grad har brændt nallerne på emnet

Bølger gik højt mellem Simon Simonsen og Anna Thygesen i Ekstra Bladets tv-studie. Producer: Lasse Brøndal.

Folketingskandidat Simon Simonsen (S) var ukendt i den brede offentlighed, indtil han kritiserede sin partifælle Joy Mogensen, der er gravid med en anonym donor.

Kritikken gjorde ham så upopulær, at Helga-netværket, et socialdemokratisk kvindenetværk, er gået til angreb på ham, og hans egen kredsformand har sagt, at kredsbestyrelsen ikke har tillid til ham.

Helga-netværkets årlige pris blev i 2018 tildelt Jytte Hilden, Helle Degn, Jytte Andersen og Ritt Bjerregaard.
Foto: Privatfoto Valg19 - 19. maj. 2019 - kl. 09:46 S-veteraner bag fyringsforsøg: 'Han skal ud'

Da Simon Simonsen søndag gæstede 'Ekstra Bladets Valgmorgen', havde han ikke travlt med at trække sine udtalelser tilbage. Tværtimod beklagede han sig over, at det er så svært at sige noget kritisk om familie og børn uden at få ørerne i maskinen.

- Det felt omkring køn og børn, det er et minefelt. Og det skal ikke være sådan, at vi som politikere ikke tør rejse det spørgsmål af frygt for, at hver gang vi siger noget, så er der folk, der føler sig krænkede, sagde han.

Kommunikationsrådgiver Anna Thygesen var også i studiet, og hun fik delt øretæver ud til Simon Simonsens kritik af sin partifælles moderskab.

- Du kunne da godt have sagt dig selv, at der især var nogle kvinder, der ville sige 'det rager ikke dig', lød det fra Thygesen.

Se også: Partifælle om donor-gravid borgmester: Selvcentreret og egoistisk

Bølgerne gik højt mellem Simon Simonsen og Anna Thygesen, og du kan se hele programmet med kamphanerne her.

123 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere