Socialdemokratiet vil indføre skatter for at øge velfærd

Der skal findes ti milliarder ekstra til det økonomiske råderum i socialdemokratisk plan for 2025

Socialdemokratiet har modtaget kritik for ikke at fremlægge en plan for landets økonomiske fremtid.

Mandag fremlægger partiet så en økonomisk plan frem mod 2025, som indeholder offentlige udgifter for 37,4 milliarder kroner mere i forhold til i dag.

En del af pengene findes gennem øgede skatter på ting som pension, telefon, arveafgift og afgift på plastik.

- Der er udfordringer for dansk økonomi, men de er håndterbare, hvis vi fører den rigtige økonomiske politik, siger formand Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.

Cirka ti milliarder kroner findes ved andre finansieringskilder. Resten hentes fra det økonomiske råderum, der er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025.

Ingen regninger
Det fremgår ikke umiddelbart, hvor mange af pengene der bliver taget fra andre områder af det offentlige forbrug.

- Vi sender ingen regninger videre til næste generation, så hele udgangspunktet for os er en ansvarlig økonomisk politik, siger Mette Frederiksen.

Af de 37,4 milliarder kroner afsættes 20,5 milliarder kroner til at skabe "tryghed om velfærden".

11,5 milliarder kroner skal gå til sundhedsvæsenet, så de flere børn og ældre der ventes fremover, får en værdig pleje.

Derudover afsættes 1,5 milliarder kroner i 2025 til børn og socialpolitik.

Desuden vil partiet indføre et udvidet forsigtighedsprincip, så man ikke indregner usikre virkninger af det, der kaldes dynamiske effekter.

76 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere