Stemmerne er talt op: Her er valgets endelige resultat

Stemmerne er talt op, og rød blok uden Alternativet har fået et flertal med 91 mandater, mens blå blok har fået 79

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

De sidste stemmer er talt op, og resultatet viser sejr til rød blok uden Alternativet, der har fået 91 mandater.

Valgets vel nok største vindere blev Radikale Venstre, der har fordoblet antallet af mandater fra otte i 2015 til 16 i dag.

Omvendt blev valgets helt store taber Dansk Folkeparti, der er gået fra 37 til 16 mandater. Det er formentlig den største nedgang i mandater i det danske demokratis historie.

Mette har serveretten
Socialdemokratiet er fortsat landets største parti, og Mette Frederiksen er efter alt at dømme navnet på Danmarks nye statsminister.

- Kære danskere. Langt om længe blev det jeres tur: I har stemt, I har bestemt, I har valgt at danmark skal have et nyt flertal -  at Danmark skal have en ny retning. I har også valgt et Folketing, der skal samarbejde og som nu er forpligtet til at finde løsninger på de udfordringer, vi hver især må møde, sagde Mette Frederiksen, der nu har serveretten i forhold til at finde ud af, hvordan en ny regering kan blive dannet.

Nedenfor kan du se, hvor mange procent af stemmerne partierne har fået.

Så mange procent af stemmerne har partierne fået 

Socialdemokratiet: 25,9 procent

Venstre: 23,4 procent

DF: 8,7 procent

Radikale Venstre: 8,6 procent

SF: 7,7 procent

Enhedslisten: 6,9 procent

Konservative: 6,6 procent

Alternativet: 3 procent

Nye Borgerlige: 2,4 procent

Liberal Alliance: 2,3 procent

Stram Kurs: 1,8 procent

Kristendemokraterne: 1,7 procent

Klaus Riskær Petersen: 0,8 procent

566 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere