Stjålet: Udlover stor dusør

Et banner med Pernille Vermund er blevet stjålet fra en mark. Landmand udlover dusør

Flere politikere har oplevet, at deres valgplakater er blevet udsat for hærværk, og nu er én af Pernille Vermunds plakater blevet stjålet. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En dusør på 10.000 kroner er udlovet. Foto: Privat
En dusør på 10.000 kroner er udlovet. Foto: Privat
 

En sønderjysk landmand tager nu utraditionelle metoder i brug for at komme det hærværk til livs, som har hærget flere valgplakater valgkampen igennem.

Således er et stort banner af Pernille Vermund, Nye Borgerliges spidskandidat, blevet stjålet fra landmand Lars Bertrams mark ved Sønderborg natten mellem fredag og lørdag i tidsrummet klokken 18 til klokken seks, fortæller han til Ekstra Bladet.

Derfor udlover han nu en dusør på 10.000 kroner for oplysninger, der kan føre til gerningsmændene og banneret.

- Det er en principsag. De har brugt stiger, og de har været oppe i fem meters højde for at klippe det ned. Det gør man bare ikke i et demokratisk samfund. Det er antidemokratisk, og jeg føler, at min ejendomsret bliver krænket, når de har været inde på min mark, siger han.

Han har nu skaffet et nyt banner, som kommer op på halmvognen, hvor det tidligere hang.

- Og nu sætter vi videokamera op og vagter. Min søn har sovet her i nat, og der er en, som har ringet og tilbudt at sove her i nat, siger han.

Banneret har en værdi af 7500 kroner, som er betalt af Nye Borgerliges kampagne, mens Lars Bertram stiller mark til rådighed. Og så stiller han arbejdskraft til rådighed.

- Vi skiftes til at sove herude, siger han.

Tyveriet er meldt til politiet, fortæller Lars Bertram.

761 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere