Tesfaye erstatter Sass i forhandlinger om udlændingepolitik

Regeringsforhandlingerne fortsætter tirsdag, hvor udlændingepolitikken er temaet

Morten Messerschmidt, Inger Støjberg, Karsten Hønge  og Mathias Tesfaye langede pølser over desken på Brønshøj Torv før en politisk debat i valgkampen. Foto: Jan Sommer
Morten Messerschmidt, Inger Støjberg, Karsten Hønge og Mathias Tesfaye langede pølser over desken på Brønshøj Torv før en politisk debat i valgkampen. Foto: Jan Sommer

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, sidder med ved tirsdagens regeringsforhandlinger. Det er ganske oplagt, da temaet er udlændinge.

Mandag meddelte gruppeformand Henrik Sass Larsen (S), at han er sygemeldt, og at han ikke genopstiller ved næste valg.

S-formand Mette Frederiksen og partiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, er en fast del af regeringsforhandlingerne for Socialdemokratiet. Det skulle Sass også have været.

Sass deltog i regeringsforhandlingerne så sent som fredag. Dagen efter meddelte kan sin kredsformand, at han ville sygemelde sig og ikke stå til rådighed som minister. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 10. jun. 2019 - kl. 22:18 Sass kæmpede til det sidste

Netop udlændingeområdet forventes at blive et af de største stridspunkter i forhandlingerne. Her forsøger Mette Frederiksen at sikre et flertal til en ren S-regering med sig selv som statsminister.

Men de tre forhandlingspartier - De Radikale, Enhedslisten og SF - har en række krav.

De Radikale vil eksempelvis tilbagerulle dele af "paradigmeskiftet", hvis hovedsigte er, at flygtninge udelukkende får midlertidigt ophold. Altså at der er mere fokus på hjemsendelser end integration. Ellers vil de udtrykke mistillid.

Mette Frederiksen har dog flere gange garanteret, at "den brede udlændingepolitik står fast". Og Socialdemokratiet har selv stemt for paradigmeskiftet.

Det har Socialdemokratiet gjort sammen med blå blok, som mistede flertallet ved folketingsvalget i sidste uge.

De Radikale, Enhedslisten og SF vil desuden have afskaffet kontanthjælpsloftet. Sidstnævnte har gjort det til et ultimativt krav.

De potentielle støttepartier vil også afskaffe integrationsydelsen. Socialdemokratiet vil nedsætte en ydelseskommission, der skal se på mulighederne.

Og så er der spørgsmålet om Udrejsecenter Sjælsmark. Her mener partierne, at børnene skal have en bedre hverdag, hvilket Mette Frederiksen har åbnet for.

Det sidste billede taget af Henrik Sass Larsen som gruppeformand i Socialdemokratiet. Tre efter trak han sig. FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Politik Tragedien Sass: Børnehjem, rocker-relation og knuste ministerdrømme

Forhandlingerne på udlændingeområdet begynder tirsdag klokken 10.

Senere tirsdag skal S-toppen også forhandle klima med Alternativet. Klima var på dagsordenen i weekenden. Men det var uden deltagelse af Alternativet.

Partiet sad senest med fredag, hvor politisk leder Uffe Elbæk meddelte, at Alternativet ikke kommer til at blive parlamentarisk grundlag for en regering under ledelse af Mette Frederiksen.

Rød blok fik et flertal på 91 mandater - uden Alternativet - efter valget.

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere